263 / 318
256
vi ikke vente, at nogen Forfatter skulde udføre
et saadant Stykke Arbejde, hvoraf Halvdelen
maatte skrives paa Fransk. — Regnede vi saa
blot fire Dage til Indstuderingen, vilde der kun
være fire Forestillinger tilbage af de tyve, hvor
til Pepita var engageret, og kunde det lønne
sig for deres Skyld at anskaffe sig et Stykke,
der ikke kunde spilles, naar hun var rejst?
Og hvor fandt man en Forfatter, der vilde paa
tage sig det utaknemmelige Hverv at opfinde
og udarbejde et dramatisk Arbejde, der stillede
saa ekstraordinære Fordringer, og kun havde
Udsigt til at blive opført fire Gange? Og hvor
højt maatte man ikke honorere en saa selv-
fornægtende Forfatter?
Alle disse Spørgsmaal havde mine Herrer
Meddirektører ondt ved at besvare. Kaptainen
kunde ikke noksom harme sig over Publikums
Uberegnelighed, men Prokuratoren indrømmede,
at j e g dog havde regnet rigtigt, og yttrede
smigrende: at han gjorde Regning paa, at
naar jeg selv vilde skrive det nye Stykke,
var jeg Mand for at gøre det med kort Frist.
Han fik Ret.
Samme Aften fik jeg Ideen til det i en
Samtale med Pepita. Hun forlangte, at jeg