265 / 318
258
i det samme, gjorde jeg et Afskedsbuk, som
hun opfattede som en Tilkendegivelse af, at nu
var den Sag afgjort.
— Glem saa ikke at skrive en lille Rolle
for min Søster i Stykket! — hviskede hun, idet
hun dansede ud af Kulissen.
Den følgende Nat lagde jeg Planen til „En
Kaprice“, hvori Pepita fik Lejlighed til under
Forspillet i en Samtale med Regissøren at paa
tage sig Ansvaret for hendes Optræden som
Skuespillerinde. I det egentlige Stykke lod jeg
hende vise sin Dans og forskellige Prøver paa
sine mimisk-plastiske Præstationer for en komisk
norsk-norsk Balletmester, og her var jeg saa
heldig i Carl Hagen at kunne give hende en
Modspiller, der ved sit rige Lune og sin mester
lige Dialektfærdighed tilfulde fortjente den Broder
part af Bifaldet, som blev ham til Del.
Efter tre Dages (og til Dels Nætters) Ar
bejde kunde jeg overraske mine Meddirektører
med det Budskab, at nu var det ønskede Stykke
allerede færdigt. Prokuratoren udbrød forundret:
— Allerede? — men Kaptainen, der tog alt fra
sit økonomiske Synspunkt, røbede ingen Glæde
over den uventede Hurtighed, hvormed Arbejdet
var blevet udført, men trøstede sig ved, at