266 / 318
259
„naar det var færdigt paa tre Dage, kunde det
da ikke koste ret meget“.
Det var Paaskønnelsen af min Iver og
mine Anstrengelser! — Jeg betroede ham da,
at han selv havde gjort Regning paa, at et
saadant Stykke vilde forhøje hver af de reste
rende Pepita-Forestillingers Aften-Indtægt med et
Par Hundrede Daler, og da den Forfatter, der
kunde fuldføre Stykket paa 3 Dage i Stedet
for at behøve 8 Dage dertil, vilde bringe Teatret
Lejlighed til at vinde denne Forhøjelse i 5
Aftener flere af Pepitas resterende Forestillinger,
vilde det hurtigt skrevne Arbejde bringe 1000
Rd. mere ind end det, der blev 5 Dage senere
færdigt, ansaa jeg det for et passende Hono
rar at betale det med samme Sum, som Pepita
fik for hver Aften, hun havde danset uden at
bringe Teatret nogen Vinding.
Da Kaptainen hørte dette, kunde han ikke
beherske sin altid parate Lyst til at prutte, men
raabte: — 200 Rigsdaler! Det er da for Fanden
ikke Deres Alvor? — Naar hun skal have
sine 200, og De ogsaa vil have 200, og vi
saa kun faar 400 i aftenlig Indtægt, som hun
har skaffet os de sidste Gange — Hvordan
Dævlen skal vi saa komme ud af det?
17*