261 / 318
254
Den 12te September 1858 kom, og denne
Gang holdt Sefio ra P e p ita Ord.
Hun afleverede sine to Danse, men til
Bestyrelsens storeForbavselse havde den verdens
berømte Tryllerinde kun trukket halvt Hus, og
det Bifald, hun vandt, var ikke ublandet.
Bladenes Anmeldelser var valne, og mine Med
bestyrere var lige ved at tabe Modet, men
Spanierinden var uforknyt. Da jeg søgte at
forklare hende den uventede Mangel paa Be
gejstring med Publikums Lyst til at nyde de
smukke Efteraarsdage udenfor Byen, svarede
hun leende: Saadan er Publikum overalt, hvor
jeg kommer! Det er først, naar man har set
min Dans nogle Gange, at jeg faar Tilskuerne
i min Magt, men saa er jeg ogsaa vis paa
dem.
Saa skulde hun Dævlen brække mig og
saa danse gratis, til hun betalte sig! — sagde
Kaptainen, da vi trøstede ham med denne Be
kendelse. Han kunde virkelig trænge til Trøst,
thi Senoraens anden Optræden bragte mindre
i Kassen end den første, og tredie og fjerde
Aften var Indtægten endog saa knap, at naar
hendes Honorar blev fratrukket, var der ikke