255 / 318
248
kunde jeg komme en Dag tidligere hjem, end
ved at køre over Hamborg til Kiel og derfra
gaa med Dampskib til Korsør, og da den preus
siske Hovedstad aldrig har fristet mig til unød
vendigt Ophold, besluttede jeg at vælge den
første Route og begive mig paa Rejsen saa
hurtigt, at jeg kunde være i Stettin før det
danske Dampskib afgik, hvilket akkurat lod
sig gøre.
Det blev tilfældigvis en interessant lille
Tur. Paa Jernbanen kom jeg til at køre i
Kupé med tre tyske Handelsrejsende, der lige
som jeg skulde til København med Stettiner-
Dampskibet. Det var tre drabelige Germanere,
der alle tre blev større og større for hver Replik,
de vekslede, idet den ene altid overbød, hvad
den anden havde sagt. Den ene var en patetisk
prøjsisk Helstats-Tysker, den anden en revolutio
nær Badenser og den tredie en kreutzfidel k. k.
loyal Wiener, men alle tre var saa propfulde
af Poesi eller i alt Fald af Citater og saa dis
ponerede til Deklamation, at der hvert Øjeblik
fløj dem et Vers eller en Visestump ud af
Munden — naturligvis af modsat Tendens, men
allesammen erhaben og schwungvolle. Prøjseren
lagde for med en begejstret Hymne til det