105 / 249
Op til Zions GUdesskare
103
sees tid var det blevet forbudt for præsterne at følges med de dømte til skafot
tet. Både Hee og Munter undskyldte sig da også.
En bagvedliggende tanke med præsternes mandsopdækning af fangerne
var, at man ikke ønskede scener ved henrettelserne, hvor de dømte skreg af
skræk for døden, og i særlig grad ville man ikke risikere, at den dømte benyt
tede lejligheden til, foran de mange forsamlede folk ved retterstedet, at frem
komme med kontroversielle udråb. Den dømte skulle derfor over for præsten
på skafottet bekræfte sin tro på Jesus, hvilket også blev tolket som den dømtes
udtalte accept af den forestående dødsstraf.
Forløbet førend henrettelsen endelig kunne finde sted, havde derfor klart
præg af, at være en religiøs ceremoni. Der skulle synges salmer, præsten og
den dømte skulle sammen falde på knæ og bede fadervor, den forsamlede
folkemængde skulle anråbes om at bede for den dømtes salige henfart. Og
endnu mens henrettelsen foregik, og delinkventen f.eks. fik knust kroppen
med vognhjulet, hvis straffen lød på radbrækning, skulle præsten råbe til ham
og overdøve hans skrig med gudelige ord.22Når ritualet blev brugt som fore
skrevet, har det været en stor og spektakulær religiøs ceremoni, således som
det var tilfældet med en henrettelse i 1767, som vi nu skal se nærmere på.
En død på hjul og stejle —i Jesu billede
Johann Gottfried Moerll var soldat og han havde sammen med en tjener,
Stutz, begået mord på sin overordnede, kaptajn With. Da deres idømte døds
straf skulle eksekveres 15. september 1767, blev de under vagteskorte ført
gennem Nyboder hen til den militære galge på Grønland, hvor deres dom
blev forkyndt.23 De skulle begge knibes fem gange med gloende tænger, rad
brækkes, dvs. deres lemmer skulle knuses med et vognhjul af bøddelen, og
endnu levende skulle de lægges på hjul og stejle. Da dommen var oplæst steg
de op på natmandens sluffe, som førte dem til det sted i LI. Kongensgade,
hvor mordet var begået. Her blev de første gang knebet af bøddelen med den
gloende tang. Herefter fortsatte optoget til hovedvagten på Kgs. Nytorv, hvor
de blev knebet anden gang. Tredje gang var på St. Kongensgade, fjerde gang
ud for vagten ved Østerport, femte gang på retterstedet uden for Østerport.
Her skulle de også lægges på hjul og stejle som en del af henrettelsen, og lide
en langsom, pinefuld død.
Da optoget, givetvis fulgt af en større folkemængde, ankom til retterste
det, udspillede der sig en stor religiøs ceremoni i overensstemmelse med Kir
keritualet. Henrettelsen var på forhånd averteret i
Adresseavisen,
men hvad
mere var, var det blevet gjort bekendt, at Johan Moerll med stor ihærdighed
havde omvendt sig til Gud, og dagen før henrettelsen kunne man i samme