![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0108.jpg)
106
Morten Fink-Jensen
Træsnit fra delinkvent
visefra 1727medstraf-
fem etoder, der stadig
var i brugp å Christian
7-s tid: Radbrækning
m ed vognhjul, hals- og
håndajkugning med
økse, sam t knibning
m ed en gloende tang,
der fa r røgen til at stige
op fra den brændte hud
(Det Kongelige Biblio
tek).
dere i Dag ville se sig i Speyl paa os”, som Moerll siger). På den anden side lod
man dem stå og råbe ud over det hele, at de kun længtes efter at dø (”Herre!
See! vi længes efter din Salighed”), fordi de pinsler, de skulle udstå, snart for
altid ville blive afløst af evig fryd og glæde (”Naar vi om et lidet samles blandt
Englenes mange Tusinde, blandt de fuldkommende Retfærdiges Aander”).
Tilskuerne og læsere af beretningen kunne nemt komme i tvivl, om henret
telsen skulle være en straf eller en belønning!
Da denne gudstjenestelignende seance var overstået, gik eksekutionen for
sig. Legemerne blev knuste, og som dommen fordrede var Moerll og tjeneren
stadig i live da de blev lagt op på stejlerne. Stutz havde hele tiden forholdt
sig tavs, men på stejlen hørte man ham råbe: ’’Herre Jesu! erbarme dich iiber
mich”. Moerll blev trukket op ad stigen til stejlen mens pastor Seeboth stod
ved siden af og råbte kristelige ord til ham, og oppe på stejlen udbrød Moerll:
”Nun Gott Lob! es ist vollbracht, es ist vollbracht, es ist vollbracht”, hvortil
pastor Seeboth svarede: ”Es ist vollbracht, Gott hat alles wohlgemacht“.29
Derpå blev de dømte strangulerede af bøddelen (det er velsagtens denne
mildhed, Moerll takkede kongen for i talen). Moerlls sidste ord - det er fuld
bragt! —skulle altså have været de selv samme som Jesu sidste ord på korset.
På den måde blev Moerlls identifikation med Kristus fuldstændig, og med
præstens gentagelse og bekræftelse af ordene gav kirken sin accept til at op
fatte den radbrækkede morders død i Jesu billede.
Det var en grusom seance, men den var opbyggeligt iscenesat med en mo
rale, der var vigtig for kirken at videreformidle. Beretningen slutter derfor på
traditionel vis med den løftede pegefinger til læserne: Disse syndere stod på