112 / 249
110
Morten Fink-Jensen
’’Speil eder i mig, og foragter saa ei/Den Naade, som kan eder bringe/Til
Gudsfrygt og Dyd” (vers 14).
Delinkventviserne om Struensee og Brandt
Der findes en utrolig mængde samtidige skillingsviser og nyhedspamfletter
om Struensees og Brandts fald og henrettelse. Som nævnt i indledningen går
øvelsen her ud på, at forholde sig til de viser, som hører delinkventvise-genren
til, dvs. dem, der med et skær af autenticitet vil bringe en nyhed om fangernes
omvendelse og henrettelse (som oftest ved at lade dem gøre det i jeg-form)
samt vil formidle en eksplicit advarende og opbyggelig morale. Som nævnt
er indholdet af disse tryksager - bortset fra anvendelsen af udvalgte træsnit
som kolorit - gennemgående forblevet upåagtede i Struensee-litteraturen. På
grund af deres stort set identiske indhold er det dog muligt at foretage en
samlet karakteristik ved i det følgende kun at gennemgå enkelte af dem.
Henrettelsen af Struensee og Brandt er i den senere litteratur ofte blevet
set i lyset af et hævnmotiv fra de nye magthaveres side. Det fandt genklang
i skillingsviserne, for så vidt som de to arrestanter blev fremstillede som for
brydere, der havde fortjent deres hårde straffe. Det betød også, at Guds nåde
ikke kom i første række hos alle viseforfatterne. Det ses af visen om
Den grove
Dannemarkes Morder-Engel
af en vis ”P. B”, som snarere havde helvede end
himlen i tankerne som Struensees hinsidige destination.34
Ifølge titelbladet var den trykt samme dag som henrettelsen, og har der
ved karakter af nyhedsvise. På trykkets sidste blad ses et træsnit med den hals
huggede og parterede Struensee liggende på skafottet for bøddelens fødder
mens rakkerknægten hiver i Struensees tarme. En præst står og ser til med
uudgrundelig mine. Visens tekst skildrer Struensee som en mand, der ’’Guds
frygt under Fødder traadte”, og som ville udslette kristendommen og ’’Rette
Hedendømmet op” (vers 4). Han var derfor intet andet end Djævelens hånd
langer, men i den forstand også selv et offer for ondskaben ved - fuldstændig
som morderne Moerll og Petersen - at være ’’Bunden fast i Satans Lænke”
(vers 6). For sine gerninger fortjente Struensee helvedes straf, fortsatte visen,
og døden på skafottet var kun rimelig. Derpå følger en gengivelse af henret
telsen, hvor der lægges vægt på paralleliteten mellem ødelæggelsen af Struen
sees krop og sønderbrydelsen af hans grevelige våben. Straffen var dobbeltret
tet mod liv og ære.
Visen slutter med at prise Gud for at have sørget for at afsløre Struensee
og redde kongen. Struensees skæbne i det hinsidige tier den om, ligesom
Guds nåde over for denne synder forbigås, og i den forstand er visen atypisk.
Måske er det udtryk for, at der også var dem, der ønskede at han endte i hel