118 / 249
116
Morten Fink-Jensen
vet, fuldkommen overbeviist om Christendommens Sandhed, jeg føler ogsaa
sammes Kraft hos mig til min Samvittigheds Beroligelse og til mit Sindelags
Forbedring”.49 Det har virket overbevisende nok til, at Munter måske oven i
købet selv lækkede historien om omvendelsen til pressen.
Miinters tidlige indsats for at bevise fremgangen i Struensees omvendelse,
ses også ved andre af hans handlinger, f.eks. da der allerede den 23. marts
1772 i
Adresseavisen
blev gjort reklame for en bog, der kunne købes på Bør
sen og hos bogtrykker Johan Rudolph Thiele i Store Helliggeiststræde. Bogen
handlede angiveligt om Miinters første besøg hos Struensee i Kastellet. Mun
ter så sig nødsaget til selv at indrykke en annonce i avisen, hvori han benæg
tede at bemeldte bog indeholdt et eneste sandt ord.
Hvad var det, der ifølge Miinters opfattelse, stred imod sandheden i
Thieles udgivelse? Det skrift, det drejede sig om, havde titlen
Der erste Besuch
des Geistlichen Docter M** bey den als Staats-Verbrecher inhafiierten Gr**,
og
her møder man en væsentlig mere genstridig og diskussionslysten Struensee,
end i Miinters egen senere beskrivelse. Der er et vist sammenfald i de emner,
som diskuteres i både denne og Miinters bog, men det er ikke til at afgøre,
om
Der erste Besuch
havde en anden med adgang til Kastellet end Munter
som kilde, eller om den var fri fantasi. Måske var den blot et udtryk for, at
man i offentligheden forventede, at Struensee ville optræde med større foragt
over for Munter end han - i hvert fald ifølge Munter selv- rent faktisk gjor
de.
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at Munter senere i sin
egen beretning ikke bakkede helhjertet op om denne meget tidlige proklama
tion af Struensees fuldstændige omvendelse. Ifølge Munter vedblev Struensee
nemlig langt ind i april med at fastholde sin filosofiske omvendelse og hævde,
at han kun var teoretisk kristen.50Munter udlagde det hver gang, som om der
var skred i sagerne, men det var først meget tæt på henrettelsen, hvor tiden
var knap og Munter havde ryggen mod muren, at han postulerede Struensees
fuldstændige annammelse af troen med hjertet. Og selv der, vil man i hans
tekst kunne se, at han tager forbehold over for ægtheden af omvendelsen.
Hovedindtrykket er naturligvis Struensees kapitulation over for troens argu
menter, men med sine reservationer havde Munter dækket sig ind mod intel
lektuel fallit.
Miinters bog indeholder andre tegn på, at omvendelsen ikke var ganske
forbilledlig. Struensee takkede ved flere lejligheder Munter for, at have brugt
rationelle argumenter til at bibringe ham forståelse for sandheden i kristen
dommen. Struensee hævdede således, at han ville have strittet hårdt imod
omvendelsesforsøget, havde det ikke været fordi Munter angiveligt havde
overbevist ham om, hvordan religionen stemte overens med fornuften.