122 / 249
120
Morten Fink-Jensen
Krogh som ovenfor anført.
16 Danmarks og Norgis Kirke-Ritual (1685). Genudgivet af Udvalget for Konvent for Kirke
ogTheologi, 1985, s. 64.
17 Ibid., s. 85.
18 Beth Grothe Nielsen: Letfærdige qvindfolk - om Gisle Nielsdatter og andre barnemorder-
sker, 1999, s. 75.
19 Christian Molbech: Uddrag af Biskop Jens Bircherods historisk-biographiske Dagbøger for
Aarene 1658-1708, 1846, s. 305.
20 Beth Grothe Nielsen som ovenfor anført, s. 85.
21 Kirke-Ritual (1685) som ovenfor anført, s. 87f.
22 Ibid., s. 93.
23 Grønland (Grønneland) var navnet på et ubebygget område mellem Nyboder og Kastellet,
der bl.a. blev brugt som rettersted og eksercerplads. En rest af navnet findes endnu i gade
navnet Grønningen.
24 Kjøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger, 14. september 1767.
25 Et Brev fra Delinqventen Johann Gottfried Moerll, som for beganget Mord paa Capitain
With blev henrettet den 15 September 1767, da han blev kneben 5 Gange, radbrekket
og levende lagt paa Steyle uden Øster-Port for Kiøbenhavn, til Hans Moder Anna Rosina
Wagner, Moerlls Efterleverske i Grosz Zschocher ved Leipzig. Oversat paa Dansk, 1767, s.
5. Den himmelske krone (eller sejrskrans) omtales i Kirkeritualet 1685 med henvisning til
Johannes’ Åbenbaring som det mål, præsten skal hjælpe den dødsdømte til at nå.
26 Jørgen Hee som ovenfor anført,
s. 90.
27 Balthasar Munter som ovenfor
anført, s. 248f. Munter trykteogså Struensees angiveligt
egenhændige redegørelse for sin omvendelse (ibid. s. 275-304). Den er stærkt utroværdig
og forekommer forfattet af en filosofisk skolet teolog —som f.eks. Munter!
28 Beretning om de vigtigste Omstændigheder ved de tvende bekiendte Morderes Moerll og
Stutz deres Henrettelse den 15 September 1767 samt Moerlls paa Retter-Stedet holdne
Bøn, 1767, bl. 2 v. Pamfletten angiver intet forfatternavn, men den var trykt af Paul Her
man Høecke i Løvstræde og havde imprimatur af Martin Hiibner, professor i filosofi og hi
storie ved Københavns Universitet.
29 Ibid.
30 Greverne Struensees og Brandtes bevægelige Affskeeds-Tale. Tilstaaelse om deres Ugudelig
hed og Misgierning med alvorlig Advarsel til de Gienlevende. Skrevet i Citadellet ved Kiø
benhavn 1772, 1772, s. 20f.
31 Denne dato fremgår af viserne herom, men Adresseavisen fra 15. december angiver henret
telsesdatoen til 13. december. Her anføres endvidere Johan Petersens tilnavn som Genefer,
og ikke som visernes Kineser eller Chineser. Hvad der er korrekt, har jeg ikke kunnet afgøre
på det foreliggende grundlag.
32 En opvækkende Nye Viise hvorudi Misdæderen, Johan Friderich Petersen Kineser, Mu-
sketteer ved det Norske Livregiment, som for begaaet forsætligt Drab paa sit eget Barn blev
henrettet ved Radbrækning og lagt paa Steile og Hiul, Torsdagen den 11. December 1783,
forestilles som sin Synds Bekiender og en i Fængselet omvendt og benaadet Synder, 1783.
33 Misdæderen Johan Friderich Chineser, Musketteer ved det norske Liv-Regiment, som for
det gruelige Mord paa sit eget Barn blev radbrækket d. 11 Dec. 1783. Hans døende Advar
sel og sidste Svanesang.
34 P.B.: Denne nye Viise, er om Den grove Dannemarkes Morder-Engel: Johan Friderich
Struensee, Da han den 28 April 1772. for hans store Forræderie maatte udstaae sin velfor-
tiente Straff uden Øster Port ved Kiøbenhavn, hvortil blev bygget et Echafot 9 Alne høyt
og 8 Alne oven til i Omkreds, paa det at alle og enhver kunde see dette Spectacul. Da han
kom paa Echafottet blev for hans Øyne hans Vaaben og Tituler sønder slagne og ruinerede
af Mester-manden, derefter blev hans høyre Haand og Hovedet afhuggede. Kroppen blev