127 / 249
København ifølge Gedde
125
mat (2,5 x 2,5 m). Man må derfor tro, at kortet nu vil blive benyttet i langt
højere grad end tidligere. I hvert fald gør udgivelsen det relevant at reflektere
over kortets kildeværdi, og det primære spørgsmål lyder derfor: Kan vi an
vende Geddes kort som kilde til Københavns urbane topografi anno 1761?
Hvilke problemstillinger og usikre parametre bør vi tage med i betragtning,
når vi anvender det, og hvilke forholdsregler bør vi tage, når vi vil bruge det
som en historisk kilde?
Kort om Geddes kort
I 1742 skulle København have en ny grundtakst - dvs. ejendomsbeskat
ning,5og derfor blev byens ejendomme opmålt og kortlagt. Overkonduktør
Sibrandt udførte arbejdet i årene 1742-45 og afleverede et kort over hvert af
byens 12 kvarterer. Det var meningen, at Sibrandts kort i sin helhed skulle
udgives som kobberstik, men af ukendte grunde syltede embedsværket sagen
og kortet blev aldrig publiceret.
Da emnet endelig blev taget op igen, vurderede Københavns Magistrat,
at der i mellemtiden var sket så mange ændringer, at kortet måtte justeres og
rentegnes, før det gav nogen mening at udgive det. Opgaven med at opdatere
kortet blev tildelt en ung officer i ingeniørkorpset ved navn Christian Gedde
(1729-1798). I korrespondancen mellem Københavns Magistrat (betaleren)
og Danske Kancelli (bestilleren) ændrede opgaven dog karakter - brev for
brev. Det endte med at Gedde, i stedet for en opdatering af det tidligere kort,
blev bedt om at lave 12 nye kvarterkort samt et stort (2,5 x 2,5 m.) general
kort over København. Generalkortet skulle
eleveres
efter fransk model, dvs.
at kortet skulle tegnes tredimensionelt, således at det så ud som om husene
hævede sig fra papiret, og byen sås i fugleperspektiv. I præcision og skønhed
er begge disse kortarbejder unikke og fyldt med information om København
i tiden mellem de to store brande i 1728 og 1795.
Gedde udfærdigede i 1757 de 12 kvarterkort (udgivet 1940), der viser
bygningernes og grundenes omrids. De er altså ikke eleverede. Det eleverede
kort udfærdigede han i årene 1760-61, og det skete overvejende på baggrund
af hans egne kvarterkort. Det store kort blev derpå hængt op i Rådstuen på
byens rådhus på Nytorv, hvor det i mange år førte en upåagtet tilværelse.
Den tid, hvori Geddes kort blev til, er et vendepunkt, et ’’hængsel”, i dansk
kartografis historie. Næsten samtidig revolutioneredes nemlig dansk kort
lægning af Erik Pontoppidans arbejder og af Videnskabernes Selskabs kort.6
Kartografien udførtes fra da af af professionelle med stor teknisk kunnen, og
kortene - incl. Geddes - er siden blevet tildelt meget høj troværdighed af de
historikere, der har beskæftiget sig med København i 1700-tallet.