129 / 249
København ifølge Gedde
127
ket i kobber - og det eliminerer potentielt fejlbehæftede led. Omvendt ved vi,
at Gedde havde tre til syv lønnede medarbejdere, hvis vurderinger hver især
kan have varieret.12Hvor stor en rolle disse hjælpere har spillet i dataindsam
lingen, og i selve korttegningen, ved vi desværre ikke meget om.
Topografen og dennes instrukser er et andet væsentligt punkt under vur
deringen af et korts datakvalitet. Hvad der opfattes som væsentligt ved kort
lægning, ændrer sig fra tid til tid - til nogle tider er det lægeboliger og telefon
centraler, der står i centrum og betragtes som vigtige fikspunkter, til andre er
det beskyttelsesrum eller benzinstationer. Hvad var der så fokus på i 1761?
Det var uden tvivl kongens bygninger og byens kirker, der først og frem
mest blev prioriteret højere, mens ’jævne bygninger’ blev skudt i baggrunden.
Instruksen - i dette tilfælde den kongelige resolution - var i virkeligheden ret
large.
Den udstak retningslinjer i forhold til kortets størrelse; hvilket område
det skal dække; de militære områder, der blot skulle markeres med deres indre
og ydre konturer, og i titlen ses, som nævnt, et fokus på ’’avenuerne”.
Endelig har kongen (opdragsgiverne) en holdning til selve eleveringen,
som der insisteres på: ”Wor Kongelige Slotte, Bygninger, Kirker og andre
publique, stor og anseelige Palais og Gaarde paa Cartet blewe eleverede”.13
Vi bør altså kunne fæste større lid til udseendet på de prangende og vitale
bygninger end på de jævne og almindelige borgerhuse. Hvis vi sammenligner
med f.eks. malerne Rach og Eegbergs mange samtidige afbildninger af Kø
benhavn, passer bygningernes gengivelse ret præcist, f.eks. med portes place
ring på husene, og stort set også med antallet af vinduer og etager. Men det er
også byens pænere palæer og borgerhuse, som Rach og Eegberg har afbilledet,
og det er nok i de mere undselige huse, at vi finder eventuelle unøjagtighe
der.14
Bjørn Westerbeek Dahl, der har skrevet forordet til Bergia-Fondens ud
givelse af kortet, beretter, at man i instruksen havde ’’faet ham [Gedde] til at
vende de huse om, som ellers ville have ligget med gårdsiden ud mod besku
eren”.15Denne opfordring er jeg dog ikke stødt på, hverken i Rigsarkivet eller
på Stadsarkivet, ligesom det heller ikke lader til at være gennemført på selve
kortet.
Et andet spørgsmål går på kortets formål. Hvad skal det leve op til? Det er
vigtigt at have for øje, hvad kortet skulle bruges til. Skulle det betragtes som
et prydkort (dekorationskort) eller som et informationskort (trafikkort)? Det
uhåndterlige format (2,5 x 2,5 meter) og ophængningsstedet på Rådstuen
kan tale for, at det var tænkt som et prydkort. Videnskabernes Selskabs Kort
var også oprindeligt tænkt som et kongeligt prydkort. Først senere blev det
tillige benyttet som orienteringskort og til forskning.16
Geddes kort skulle trykkes for at ’tjene til Publici Efterretning ,17skriver
Kongen/Danske Kancelli i 1756 til Magistraten, da de beordrer Sibrandts