![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0135.jpg)
København ifølge Gedde
133
og flittig offlcer. Han er en selvretfærdig og ærekær alvorsmand, der føler sig
forfulgt af diverse ’’kabaler”.30
Den videnskabeligt interesserede Pflueg har kun gode ord til overs for
Oberst Gedde (Senior): Denne fortræffelige herre har en egen karakteristisk
værdighed og godhed. Men strukturen i den såkaldte fortifikationsetat, som
Gedde senior er chef for, er dårligt struktureret, mener Pflueg: Hvert korps
havde sin egen chef, ’’hvilket gav en Slags Disharmonie og Usammenhæn-
genhed i det Heele, da hver Chef handlede efter sine egne Grundsætninger
og Indsigter, som ikke frembragte den bedste Virkning”. Af den grund op
står der flere gange forvirring og vanskeligheder i det militære arbejde. Der
mangler en ordentlig ledelse, ”som var hele Krigsvæsenet voxen og ikke stod
(i) Fare for at vorde undermineret af Uvidenhed og Ondskab i sine retsindige
Forretninger”. Det er hårde ord, som Pflueg her tildeler sin datidige arbejds
plads i årene 1753-54.
Bedre bliver det ikke, da Pflueg ansættes af Gedde Senior - og indkvarte
res i dennes hjem - til at vejlede Gedde Junior ”i en og anden mathematisk
Videnskab, der endnu manglede ham”. Han omtaler ham som sin ”Con-
tubernal”, dvs en person man deler værelse med. Pflueg er mildest talt ikke
tilfreds med sine kolleger og den teoriløse metode, der bruges til at studere
ingeniørvidenskaben. Hør bare: ”Man betjente sig af et skrevet Cursus, der
indeholdt nogle Sætninger af Geometrien, dog ikke med Fuldstændighed el
ler fornødne Beviser; dernæst handlede det om tildeels almindelige Sætninger
og nogle Regler angaaende Fæstningers Anlæg, dog uden theoretiske Grun
de, og end videre fandtes deri anbragte forskjellige Tegninger, der forestillede
nogle Fæstningsværker i Grundrids, Profil, ja vel og i en saa kaldet Elevation,
og herudi bestod det meste af de Videnskaber, man i Almindelighed stude
rede. At vide mere, eller at kunne demonstrere hvad man vidste, ansaas un
dertiden for unyttig Forfængelighed, hvorfor endog Pflueg med Forundring
hørde en og anden Gang, at man
ironice
kaldte ham Professor=Ingenieur,
fordi han talede om Kubik=Rod og andre Digniteter (ophøjede ting) og alge
braiske Opløsninger”.
En ingeniørs gage er så lille, fortæller Pflueg videre, at han ikke kan dyg
tiggøre sig, ikke kan købe bøger eller lære sproget og de nødvendige videnska
ber. I stedet er ingeniørerne optaget a f ’’Karters og tegningers blotte Afkopie-
ring, der borttog megen Tid og gav ingen videnskabelig Theorie”. Hos Pflueg
får vi ikke indtryk af, at det er et særligt professionelt korps af ingeniører, med
Gedde i spidsen, der udfærdiger det kort, vi har foran os i dag. Snarere tværti
mod.