140 / 249
138
Thomas Oldrup
stedet sidder vi faktisk med originalen, hvilket vi må have for øje, når vi stiller
spørgsmål til kortet.
Når vi vurderer en kilde er det selvfølgelig væsentligt at vide, hvorfor og
til hvem den er fremstillet. Det er et aspekt, som de historikere, der har be
nyttet kortet, mærkeligt nok ikke har hæftet sig ved, og det selvom det som
sagt er meget usædvanligt at finde kort fra denne periode, som ikke er præget
af militært hemmelighedskræmmeri. Det højner faktisk Geddes korts værdi
væsentligt som militærhistorisk kilde, at vi ikke sidder med den ’polerede
version, altså den, der var tænkt til offentlig brug, men i stedet med det ori
ginale forlæg. Jeg har således ikke fundet ét eneste andet kort fra perioden ca.
1700-1780, hvor fæstningsværkerne er indtegnede.
Et andet tendentiøst aspekt, som vi skal huske at tage højde for, er kort
tegneren selv. For selvfølgelig er ophavsmanden til en kilde interessant i en
kildekritisk optik. Vi ved næsten intet om Geddes person, og det er et pro
blem. For Gedde kan jo have haft en interesse i at forvanske eller påvirke
opmålingen og kortlægningen på en bestemt måde. Er det tænkeligt at han
f.eks. har overvurderet egne eller sin families og sine bekendtes bygrunde, el
ler måske har gjort det modsatte? Der rejser sig således en række hypotetiske
spørgsmål, som det ikke er muligt at besvare, men som afgjort har betydning
for kortets værdi som kilde til hvorledes København rent faktisk så ud.
Vi kan ligeledes stille spørgsmålstegn ved Geddes faglige kompetence. Var
det f.eks. blot udtryk for nepotisme og klientelisme, at det var ham, der fik
opgaven eller var han rent faktisk den fagligt mest kompetente? Der gik kun
to dage fra at fortifikationschefen S. C. Gedde fik kongens ordre til at ud
nævne en konduktør til opgaven, før han stillede med sin søn, den 27-årige
Christian. Reelt ved vi stort set intet om sønnens forudsætninger og kvalifi
kationer som kartograf.45Med Kristian Erslevs formulering må man spørge,
”om tegneren eller maleren selv har set hvad han fremstiller, og i dette tilfælde
søge at få rede på, om han efter sine evner og uddannelse kan antages at have
iagttaget skarpt og gengivet nøjagtigt”.46
Havde kortet været et anerkendt og værdsat ”hit” i samtiden var Christian
Gedde vel næppe gledet ud i den glemsel, som blev ham til del. Vi ved, at han
i 1766 blev beordret til Norge, hvor han henslæbte tiden i ’’trange Kaar”.47
Hans død markeredes heller ikke med megen sorgfuld spalteplads i datidens
aviser: ’’Dødsfald. Sjælland. Den 31 Octbr. Hr. Ingenieur-Capitain Christian
Gedde nogle og 70 Aar,” står der blot i sin helhed. Avisen anede ikke engang,
hvor gammel han var.48