Previous Page  143 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 143 / 249 Next Page
Page Background

København ifølge Gedde

141

Der findes dog også aspekter, som støtter og styrker troværdigheden og

Vidneværdien’ i Geddes kort. For det første har kortet den fordel, at det er

lavet på relativt kort tid, således at der ikke er sket større forandringer i pe­

rioden, således som vi kan finde det på andre kort, hvis tilblivelsestid måske

har været 10 eller 20 år. Videnskabernes Selskabs kort, f.eks., svækkes som

kilde af divergerende prioriteringer over tid. Det taler også til kortets fordel,

at Gedde sandsynligvis har været alene om projektet (med undtagelse af sine

hjælpere). De forskellige traditioner og kulturer for korttegning er nemlig

ikke blot forskellig fra tid til tid, men også fra opmåler til opmåler. For det

tredje har Geddes kort aldrig været stukket i kobber, således som det oprinde­

ligt var tænkt. Kobberstikning er nemlig en proces, der er behæftet med risici

for fejlagtige gengivelser. Og endelig er kortet ikke forsøgt justeret, som det

f.eks. ofte ses på matrikelkort, hvor kort efterfølgende er blevet redigeret; der

er kun ét ’lag’ i kortet.

Afslutning

Som afslutning på denne kildekritiske gennemgang af Geddes kort vil jeg

gerne give nogle afsluttende bud på troværdigheden af kortet. Som kilde til

Københavns udseende anno 1761 har jeg undervejs nævnt nogle punkter, der

påvirker kortets troværdighed i både negativ og positiv retning. Nemlig at:

• Eleveringen kan skjule mindre gader og huse.

• Troværdigheden er mindre ved gengivelsen af almindelige huse

og af byens kirker.

• Kortet muligvis er ’’hjemmearbejde”, dvs. lavet ved begrænset

visuel observation i marken.

• Kortet er tilført en tilstræbt ensartethed og kartografisk ’opryd-

ning’.

• København fremstår som en mindre farverig og naturpræget by

end den var.

• Kortet ikke kan bruges til at sige noget om sociale forhold (jfr.

nedprioriterede bydele, rendestene, baggårde, osv.).

• Vi kun kender meget lidt til Geddes person og hans faglige kom­

petence.

• Dateringen 1761 er problematisk, på grund af en tilstræbt

’’fremtidssikring” og en tilsvarende mangelfuld opdatering.