149 / 249
Glædeshuset bag Kultorvet
147
sin gård nedbrænde til grunden under englændernes bombardement. Det
lykkedes ham ikke at skaffe penge til at bygge nyt på grunden, og i 1809
kom den i hørkræmmer Peder Møllers hænder. To år senere fik farvermester
Grundtvig skøde på tomten med ”Rudera” (ruiner).13
Johan Wilhelm Grundtvig havde siden 1797 drevet et farveri i Rosen
borggade. I 1806 var virksomheden ekspanderet til det tilstødende Sankt
Gjertruds Stræde nr. 3, og det var nu hr. Grundtvigs agt at supplere farveriet
og det kemiske blegeri med et bomuldsspinderi. Til det formål opførte han i
1815 det forhus, der endnu står på grunden. I kælderen var der en hestemøl
le, der drev maskineriet i etagerne ovenover. I stueetagen stod kartemaskiner
og strækkemaskiner, på første og anden sal var der spindemaskiner og opvik-
lingsborde, og på tredje sal stod tvinde- og haspemaskiner. I baghusets eneste
etage var der farveri.
Johan Grundtvig blev med årene udnævnt til både kirkeværge og Danne
brogsmand, men de dårlige konjunkturer efter Napoleonskrigenes afslutning
bragte ham i økonomisk uføre, og i 1822 blev spinderiet sat på auktion.14
Her blev Brandkassen som kreditor tvunget til at træde til sit pant, og først
fire år senere lykkedes det direktørerne at finde en køber i bomuldsfabrikant
Rasmus MadsenA I 1834 indrettede han både forhuset og et nyopført bag
hus i fire etager med kvist til beboelse, men de lavloftede lejligheder tiltrak
aldrig ‘beaumonden.
Glædeshuset
I 1840 tilskødedes gården Rasmus Rasmussen,16 i hvis ejertid stueetagen,
1. og 2. sal indrettedes til bordel. I kælderen var der værtshus, men i resten
af huset og i bagbygningen var fattigfolk stuvet sammen, ofte over 50 i tal
let.17.
Den 23. april 1846 flyttede den tyve år gamle Albine Kirstine Albeck her
til.18Af sædelighedspolitiet havde hun faet prædikatet ”en liderlig rendetøs”,
og faktisk havde beværterdatteren inden hun var fyldt 18 ligget tre gange på
hospitalet med syfilis. Den impulsive unge pige havde ikke bare været i kon
takt med sædelighedspolitiet, også ordenspolitiet havde stiftet bekendtskab
med hende den 21. august 1843, da de satte hende i brummen for slagsmål.
Den kundekreds, som hun havde opbygget rundt om på byens mange bor
deller, bragte hun nu til Sankt Gjertruds Stræde, hvor hun sammen med de
jævnaldrende Andrea Lundgren og Caroline Ibsen betjente de besøgende.
Jomfru Albeck —Rødspætten blandt vennerne - trak sig allerede i 1849 til
bage fra sin metier.