![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0152.jpg)
150
R olfDahl
igjennem et Nøglehul, at flere adelige Herrer spilte Kort med ham. Jeg boede
i otte Værelser, havde Tjener og en Pige som lavede min Mad. En Kone stod
ogsaa til min Benyttelse, og jeg var hver Aften i Theatret fulgt af min Tjener.
Jeg var hos ham i et Aar, til jeg en Dag fik Nykker og forlod ham. Han fik mig
atter i Tale, og spurgte hvorfor jeg havde forladt mit Hjem. Grunden kunde
jeg ikke sige ham, men fandt på den Løgn, at jeg vilde rejse. Nu gik jeg og
morede mig med hans Informatorer, den engelske og spanske, og laa med
dem paa Hotel Phoenix hver Dag og Nat”.
Blandt de mange beundrere, som senere holdt Bartholine, var der både
Danneskiolder, Scheeler og Gyldenkroner, og man far let det indtryk, at hun
var i seng med det meste af sædelighedspolitiet. Fra sin odyssé hinsidan, hvor
hun blev holdt af baron Sjøkron ved husarerne, beretter hun:
”Vi reiste begge to til Malmø, hvor jeg skulle lære at ride. Min Lærer i
Ridning var Vagtmester Vilebrant, en tyk Herre. Da jeg havde redet i tre
Dage, blev jeg hudløs, og jeg kunne knap gaa. Jeg lod Pigen gaa efter en Pæl
Brændevin for at bade mig, det halve brugte jeg, og det halve drak jeg. Sjø
kron kom hjem og blev opbragt og vred, og sagde at jeg ikke maatte drikke
det. Vi red strax ud paa Landet til en Ven af ham. Vi kom hjem om Natten,
og jeg begav mig til min Seng alene. Som jeg ligger, hører jeg noget stønne
ved mit Vindue, som stod aabent. Da jeg seer op, seer jeg at det er Staldme
ster Vilebrant, som vilde ind afVinduet til mig. Han var saa tyk, at han næp
pe kunne gaa. Jeg stod op og skød ham bort fra Vinduet, og han faldt næse
grus ud, og tog et stykke af Gesimsen og Muren med. Om Morgenen kom
Sjøkron, og jeg fortalte ham den Scene. Han blev vred, og gik til Vilebrant og
ville duellere med ham paa Sabler og Bajonetter, men Baron Platen og Grev
Ramel stillede Striden imellem dem, og alt blev godt”.
Senere kom Bartholine Thiel tilbage til København, hvor hun drev privat
praksis, hvilket var forbudt. Blandt de søforklaringer, som hun stak sædelig
hedspolitiet om den livlige trafik, der var på hendes forskellige bopæle, var, at
hun var mormon, eller, at gæsterne ”var ikke andre end hendes brødre”. Sid
ste gang hun dukker op i politiets protokoller var i 1877, da hun hos madam
Clausen i Sankt Gjertruds Stræde igen tilbød kunderne sine tjenester.
Hvad der siden hændte
Efter at bordellet en kort tid var drevet af Jens Lassen og senere af en svensk
sømand ved navn Carl Essen,26 blev det i 1879 overtaget af den 40 år gamle
Caroline Jensen, født Møbius, fra Rødby. Kort efter ankomsten til Køben
havn giftede hun sig med skomagermester Morten Petersen, som i 1885 køb
te ejendommen.27 Efter skomagermesterens død i 1892 solgte enken ejen