155 / 249
6 Tiggernes by
Fælleseuropæiske tendenser og det københavn
ske fattigvæsen, 1500-1800
P eter H enn ingsen
Guds børn og tiggerne
Omkring 1700 havde tiggeriet i København taget overhånd.1Det var svært
at bevæge sig på gader og torve uden at blive "overhængt” af tryglere med be
dende hundeøjne og fremstrakte hænder. Ikke engang indendøre kunne man
vide sig sikker for "tryglen” og "overhæng”. Mange tiggere gik nemlig fra dør
til dør og bad om almisse. Tiggerne var en pestilens, men en pestilens af en
særlig slags: På den ene side var det en kristen pligt at være barmhjertig og
godgørende. På den anden var det meget trygleri en ulidelig plage.
Tiggerne repræsenterede et menneskeligt dilemma: Man vil give til de
trængende, men man vil ikke udnyttes - og det var og er stadig svært at afgø
re, hvornår det ene eller det andet er tilfældet. Antallet af tiggere i byen havde
vokset sig så stort, at den sande godgørende hurtigt ville bringe sig selv til tig
gerstaven, hvis han skulle honorere de mange bønner og fremstrakte hænder.
Det var ikke et problem, som København var ene om. Det var et generelt
træk ved alle europæiske - og for den sags skyld vel alle klodens - storbyer,
at de både udklækkede og tiltrak tiggere og fattige i så store antal, at de nær
mest blev løbet over ende af egne og udefrakommende fattige. Enhver tidlig
moderne europæisk storby var en boltreplads for tiggere og omstrejfere og
København var ingen undtagelse.
Noget måtte gøres. Men hvad? Et københavnsk forsøg på at dæmme op
for tiggeriet blev gjort i 1698 og 1708 med de store forordninger om fattig
væsenet i København. Ikke alene blev det nu forbudt at tigge i det offentlige
rum (1698), men det blev også forbudt overhovedet at give almisse (1708).
Det var ikke alene et forbud, hvis overholdelse var umådeligt vanskeligt at
kontrollere i praksis. Det var også et brud med al hævdvunden skik og brug
og, ikke mindst, et brud med den kristnes læres grundsætning om godgø
renhed mod den fattige. Det var dette sidste, der af samtiden oplevedes som
noget nyt og revolutionerende: Kriminaliseringen af almissegiverne og krimi