151 / 249
Glædeshuset bag Kultorvet
149
Christian Clausen og var de følgende fire år uden for professionen. Her på
stedet forblev hun indtil 1877, men sin karriere som bordelværtinde kronede
hun i Farvergade.
Bartholine Cathrine Thiel
Påfaldende mange af de utallige offentlige piger, som har drevet deres erhverv
her, havde haft en ulykkelig barndom. Så godt som alle kom de fra trange
kår, mange fra opløste ægteskaber, eller også var de født uden for ægteskab, og
ofte var en - eller begge - forældre døde, da de kom hertil i 18-20-årsalderen.
Syfilitiske var de alle som én - enkelte allerede fra 12-13-årsalderen - og de
røg ud og ind af hospitalet i en uendelighed. Nogle kunne lægge penge op og
trække sig tilbage mens tid var, andre blev hængende, og nogle af dem endte
på fattiggården. Men billedet af et bordel som det i Sankt Gjertruds Stræde,
hvor horerne var unge og mestendels frivilligt havde valgt erhvervet, kan ikke
bare males i dystre farver, hvilket nogle klip fra Bartholine Cathrine Thiels
erindringer bevidner.2^Hendes udgangspunkt i livet var ikke det bedste, men
hendes humør (og fantasi?) fejlede ikke noget. Om sin debut som 16-årig i
Madam Heiligers bordel i Pilestræde fortæller hun:
”Den første Aften blev jeg indført i Fløiel og Guld, og blev udvalgt til
Nummer et. Den første, som besøgte mig, var Adjudant Leerbach ved Po
litiretten, som blev hos mig i to Timer. Efter ham kom der seks forskjellige
Herrer. Dagen efter kom Grev Løvenhjelm, som var hos mig hele Dagen til
otte Aften. Derefter havde jeg omtrent ti Herrer og saa fremdeles hver Dag til
jeg fyldte atten Aar. En Sommerdag kom nogle Russere op. Af dem blev jeg
anmeldt tolv, som alle besøgte mig i to Timer. Jeg blev da saaledes tilredt, at
jeg næppe kunne føle Vandets Løb”.
Fra 22. januar til 17. marts 1853 var hun hos Martine Nielsen i Sankt
Gjertruds Stræde. Kort tid derefter blev hun kendt med prins Christian (9.):
“Vort Bekjendtskab skete paa Langelinie, da jeg og Flora skulle over til en
Søofficer paa et Skib som laa paa Reden. Da de kongelige red derigjennem,
kom der en Tjener og spurgte hvor jeg boede. Da jeg kom hjem, laa der et
stort Brev, at jeg skulde møde en Søofficer i Philosophgangen (ved Vester
Voldgade) Kl. halv ni. Jeg turde ikke gaa alene, og blev fulgt af Skuespiller
Nielsen og Flora. Jeg fik den Aften 50 Rd. Den tredie Aften jeg mødte ham,
var han iført Husaruniform. Da fik jeg 200 Rd. Otte Dage efter mødte jeg
ham atter, og fik da Anvisning paa Akademigaden No 281 1ste Sal (Frederi-
ciagade vis a vis Østre Landsret), hvor jeg kunne faa mit Hjem. Aftenen efter
kom Prindsen til mig og spurgte mig hvorledes jeg befandt mig. Jeg vidste
ikke hvem han var, og fik ikke det at vide før efter flere Maaneder, da jeg saa