![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0148.jpg)
146
R olfDahl
dersen, medens det andet stod ledigt. Ikke længe derefter solgte de stedet til
visitør Mathias Pedersen, der i 1728 skulle opleve, at hele bydelen blev flam
mernes rov. Sammen med sin hustru og sine tre børn tilbragte han den føl
gende vinter hos Niels Larsens enke i Larslejsstræde,6men den arme visitør så
sig ikke i stand til at genopføre sine nedbrændte bygninger. I 1729 røg ejen
dommen på auktion,7hvor panthaveren Thomas Jacobsen bød højest. Mon
sieur Jacobsen, portner ved Østerport, påbegyndte opførelsen af nye bygnin
ger i foråret 1731.
Det nye forhus var af bindingsværk og bestod af to etager i otte fag med
kvist over de seks midterste. Opgangen fra gaden var placeret i det femte fag,
og på hver side af den var der en kældernedgang. I hver etage var der indret
tet to lejligheder bestående af en stue mod gaden og kammer og køkken mod
gården. Også på kvisten var der to lejemål. Enkelte af rummene havde voks
dugstapeter, paneler og malede lofter, mens andre var mere spartansk indret
tet.8Det hele var beregnet til folk i trange kår, og husets bekvemmeligheder
indskrænkede sig da også til to trævaske på trappen, samt vandpost og et dob
belt lokum i gården. Baghuset var i syv fag og to etager, og i halvtaget var der
kvist over tre fag. Her anlagde portner Jacobsen et brændevinsbrænderi for
at yde sit til, at kulsvierne på det nys anlagte Kultorv kunne få slukket deres
umådelige tørst.
Brændevinsgården
I 1739 købtes ejendommen af brændevinsbrænder og rodemester Peder Ad-
sersen,9der havde trådt sine barnesko på den modsatte side af strædet i sin fa
der Adser Pedersens hus. Han døde i 1745 af en heftig feber, men ikke længe
efter kom enken i ægteskab med Niels Jensen Høgel (eller Høgild), der førte
brændevinsbrænderiet videre. Men madam Høgel døde i barselseng allerede
i 1758, kun 40 år gammel.101 1769 flyttede Niels Høgel til stateligere omgi
velser i Bredgade og solgte sin ejendom til Søren Andersen Wisborg.
Søren brændevinsmand er nok den af gårdens ejere, der er kommet nær
mest litteraturens parnas. Når Torkel Baden beretter, at han i december 1770
fandt Johannes Ewald "nøgen og forladt boende på et loft i St: Gjertruds
Stræde”, 11 var det efter al sandsynlighed hos monsieur Wisberg, at forfat
teren havde søgt tilflugt. Hans hang til stærke drikke var ret udtalt, og hans
omgang med prostituerede er også veldokumenteret, og det kan underbygge
en mistanke om, at husejeren også var leveringsdygtig i den slags tjenester.
Brændevinsgården blev i 1774 overtaget af Christian Krag, der efter 22
år i Sankt Gjertruds Stræde døde af brystsyge.12Ejendommen kom derefter
i brændevinsbrænder Christian Nørlunds hænder, men i 1807 måtte han se