![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0147.jpg)
5 Glædeshuset bag Kultorvet
Sankt Gjertrudsstræde nr. 4 gennem tiderne
R o lfD ah l
Sankt Gjertrudsstræde nr.
4
Som alle erhvervsdrivende ved, er placeringen af enhver geschæft af afgørende
betydning for dens trivsel og omsætningens størrelse. At dette også gælder
bordeller, har deres ejere til enhver tid vidst. Horehuse skal ligge tæt på, hvor
folk færdes, men ikke sådan, at de er synlige fra bedsteborgernes foretrukne
promenadestrøg. Desuden må naboerne ikke være så ressourcestærke, at de
magter at forhindre sådanne etablissementers forretninger.
Disse betingelser opfyldte Sankt Gjertruds Stræde nr. 4 i eminent grad.
Adressen ligger tæt - men ikke
fo r
tæt - på Kultorvet og Købmagergades myl
der, og naboerne var tidligere kun småkårsfolk. Bag husrækken lå forhen her
skabshuse med tilhørende park, men ejendommene havde indgang fra andre
gader, og de fine folk var efter alt at dømme ikke generet af aktiviteterne på
stedet.
Det begyndte ellers tilsyneladende tækkeligt nok. Allerede i katolsk tid var
østsiden af strædet bebygget, formodentlig med primitive lejeboder af den
slags, som den gang var almindelige i byens yderkanter: lerklinede bindings
værkshuse i en etage med plankegulvet lagt på den bare jord i forhusene, og
stampet lergulv i baghusene. Den første kendte ejer var Niels Gedde, der om
tales i 1496,1i 1524 var området i hans stedsøn Lass Geddes besiddelse, men
kort derefter overgik det til staden.2 I 1581 havde kommunen afhændet det
til Jacob Troelsen.3Tidligt i det følgende århundrede kom husene i Laurids
Hansen Weiles besiddelse for i 1630 at overgå i hans stedsøn Laurids Ham
mers eje.4 Hele husrækken tilskødedes Christopher Trøner i 1655, men se
nere blev den opdelt i flere små parceller og solgt til småkårsfolk, ofte til dem,
der allerede boede der.
Således havde Peder Povelsen, undergraver ved Trinitatis Kirke, beboet
de to huse, der lå på den grund, der nu udgør Sankt Gjertruds Stræde nr. 4,
siden 1694,5men det var først efter 1713, at han blev ejer af stedet. I 1717
oplyses det, at hans arvinger havde udlejet det ene hus til staldkarl Niels An