![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0137.jpg)
København ifølge Gedde
135
kort, sandsynligvis helt tilsigtet. Det bliver endnu mere væsentligt, eftersom
husenes elevering ellers ville skygge for de smalle gader, især i den gamle by
del. På Geddes kort ses heller ingen fortove, selvom vi ved, at de har eksiste
ret.
Informationerne på kortet er ligeledes blevet forenklet ved diverse former
for kreativ ’’oprydning”. Der var f.eks. mange træer i den indre bys gader,
som man kunne bruge til at identificere steder og bygninger med i tiden før
husnumrenes fremkomst i 1771.34Hvis vi skal tro Gedde, var de få træer, der
faktisk ses på kortet, alle af samme art og stod med præcis samme afstand.
Det vides med sikkerhed, at der stod flere træer i København i 1761, som
ikke er med på kortet. Den indre by var mere grøn og naturpræget end det
fremgår af Geddes kort.
Vi skal også forestille os en langt mere farverig hovedstad end den frem
træder hos Gedde. Borgerne i København var endnu i 1761 farveglade. Som
Matthiessen beretter: ”Den gamle Glæde over kraftige Kulører havde stadig
et sikkert Tag i Borgerskabet, og Gade op, Gade ned prangede Husene i bro
get Bemaling (...) Røde og blaa, gule og grønne sluttede Facaderne op, ja
mangen Gang tog hver enkelt af dem forskellige Farvepotter til Hjælp for at
bryste sig i Geledet”.33Et vue over Rach og Eegbergs mange samtidige male
rier fra København bekræfter, at der var knald på farverne.
Til dette rodede indtryk føjer sig også diverse udsmykninger, ’’drager”
eller gargoyler, udlæggere med tridser, balkoner, altaner, skorstene, trapper,
kælderlemme, enorme udhængende reklameskilte, osv; som det livagtigt be
skrives af Matthiessen.36 Nogle af disse detaljer er naturligvis for små til at
kunne ses på Geddes kort, andre er bevidst prioriteret væk. Gedde har altså
vægtet ensartethed og æstetik - det ’ziirlige’ som man dengang kaldte det.
Det giver ingen mening at indlede en diskussion med Gedde om, hvor
han skulle have trukket grænsen mellem væsentlige og uvæsentlige detaljer,
og om hvad der burde have været med på kortet og hvad ikke. Men det er
uhyre vigtigt at gøre sig denne prioriteringsgrænse bevidst som kortbruger
- for det er afgørende for hvilke informationer, vi kan forvente at finde og
hente ud af kortet. Generelt fremstår København på Geddes kort som for
skelsløs og retlinet. Kongens ønske om
régularité og egalité
i gaderne er blevet
efterkommet - i hvert fald på kortet.
Korttegnerens ujævnheder og prioriteringer
Det betyder, at når vi finder ’ujævnheder’ eller noget aparte på Geddes kort,
bør vi tillægge det en vis troværdighed, for, som Peter Korsgaard siger, det
specielle vejer tungere end det generelle”.37Som eksempel herpå kan nævnes