131 / 249
København ifølge Gedde
129
kort stukket i kobber (hvilket var den reelle igangsættelse af Geddes projekt).
Formålet kan også læses i et af Magistratens senere svar, hvor kongen anmo
des om at skænke et beløb, således at tegningen kan udføres ”saa hastigen og
ziirligen som omdigt”.18Valget af ordet ’ziirligen’ peger på en æstetisk, snare
re end en praktisk anvendelighed. Hvis kortet skulle være et praktisk anven
deligt ’finde-vej-kort’, havde man nok valgt en anden udformning end den
eleverede. ’’Eleverede kort har den ulempe at kortets målfasthed går tabt, da
gaderne kan ligge i skjul af de foranliggende bygninger, og de enkelte grund
arealers størrelse sløres af de viste bebyggelser”, somWesterbeek Dahl formu
lerer det.19
Den amerikanske geograf Monmonier skriver om dette problem: ’’Dob
belte intentioner er risikable, naturligvis. Korttegnere, der forfølger æstetiske
mål, kan have en tendens til at tage let på kartografiske principper eller til at
udelade vigtige, men kunstnerisk upassende, informationer. Den skeptiske
kortlæser bør vurdere korttegnerens motiver og spørge om, hvorledes lysten
til at imponere nogle gange har undergravet lysten til at informere”.20
Et kort behøver ikke entydigt at være et prydkort eller et informations
kort, men min vurdering er, at det eleverede generalkort hovedsageligt var
tænkt som pryd (mens de mindre kvarterkort, som Gedde lavede fa år forin
den, var tænkt som informationskort, bl.a. i skatteopkrævningsøjemed). Det
er derfor noget der siger sig selv, at det er problematisk, når vore dages histori
kere anvender kortet som et informationskort, hvis det dengang primært var
tænkt som en dekorativ prydgenstand.
Mysteriet om kirketårnene
Angående kortets datakvalitet er det også relevant at stille spørgsmålstegn
ved, hvor Gedde har faet sine informationer fra. Nogle gange kommer han,
ved at begå større eller mindre fejl, til at afsløre sin metode. Ser vi på hoved
stadens kirker, én for én, dukker der f.eks. nogle besynderlige fejl op:
Marmorkirken er tydeligvis tegnet af efter en endimensional tegning af
facaden, og ligner derfor en bizar teaterkulisse af papmache. I 1760’erne var
den ikke andet end en rodet byggeplads. Da den først stod klar til indvielse
130 år senere, kan vi her godt tale om en problematisk synkronitet i data!
Det er tydeligt, at Gedde har tegnet andre af byens kirker af efter Laurids
de Thurahs storværk
Hafnia Hodierna
fra 1748. Thurah gengiver i sin bog
nemlig en tegning af Frelsers Kirke, således som den
skulle
have set ud - og
med det oprindelige spir.21 Dette spir blev aldrig realiseret, men ikke desto
mindre er det på Geddes kort monteret på Frelsers Kirke. Vor Frue Kirke er
ligeledes blevet udstyret med en markant udsmykning øverst på spiret, og
også den findes i de Thurahs bog, men den var faktisk blevet fjernet i 1753