128 / 249
126
Thomas Oldrup
Ingen indbygget tvivl
Vi mennesker er ikke ’indrettede’ til at tvivle på korts korrekthed. På samme
måde som statistiske oplysninger simulerer kort en præcision og objektivitet,
der reelt ikke er basis for.7 Efter at have beskæftiget sig med historiske kort
gennem mange års ansættelse i Kort- og Matrikelstyrelsen, har historikeren
Peter Korsgaard udtænkt en metode til, hvordan vi kan forholde os kritisk til
de informationer, der kan hentes i et historisk kort, og om hvilke faldgruber
vi skal undgå. Metoden præsenterer Korsgaard i sin bog
Kort som kilde
-
en
håndbog om historiske kort og deres anvendelse
fra 2006. Korsgaard opstiller i
bogen et værktøj, vi kan tilegne os. Han forsøger at vise os en vej; vejen ad
hvilken vi skal bevæge os, når vi arbejder med historiske kort. Metoden er i
grunden ikke så forskellig fra den, vi kender, når vi arbejder med historiske
tekster. For alt er som bekendt tekst, og kan derfor læses og fortolkes.
Den tekniske side af tilblivelsen af Geddes kort ved vi ikke meget om.
Vi ved dog, at Gedde bl.a. baserede sit kort på ældre kort, f.eks. de kort, der
blev tegnet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny grundtakstmatrikel for
København i 1740’erne.8Herunder især Sibrandts kort fra 1745. Vi ved også
med sikkerhed, at Gedde har haft flere kort til låns fra Københavns Magi
strat.9Hvad vi også ved, er, at kortet er forunderligt præcist. En indscanning i
Mapinfo afslører således, at de gennemsnitlige afvigelser indenfor voldene på
en række undersøgte fikspunkter er på sølle fem meter. Det er uhyre sjældent
at opleve så præcise kort fra denne periode. Så snart vi kommer uden for vol
dene er afvigelserne dog langt større (ca. 20 meter). Det kan muligvis skyldes,
at der her er tale om Geddes egne nyopmålinger, men det kan også være, at
det simpelthen er sværere at georeferere et kort i områder, hvor der var færre
karakteristiske fikspunkter at måle imellem.10
Kortets datakvalitet
Dataindsamlingen før og under udarbejdelsen afkort er, som ved alle andre
repræsentationer og beretninger, præget af ophavssituationen og det givne
formål. Nogle data er mere ’vitale’ og mere præcise end andre. Det fremgår
f.eks. tydeligt af den kongelige resolution, der skød Geddes arbejde i gang, at
der var nogle data, som skulle prioriteres højere end andre. Det har selvfølge
lig haft indflydelse på Geddes arbejde og hans fokus på avenuer, f.eks., at den
kongelige resolution konsekvent omtaler kortet som ’’det generale Carte over
Kiøbenhaun og dens Avenuer”.1
Jo flere led der er i produktionen af et kort, desto længere bliver der fra
’’virkeligheden” til selve kortet som endeligt produkt. Der har ikke været
mange forstyrrende led i Geddes tilfælde - bl.a. fordi kortet aldrig blev stuk