125 / 249
4 København ifølge Gedde
Kartografisk kildekritik a f Christian Geddes
eleverede kort fra 1761
Thomas O ldrup
Kartografi og kildekritik
Når man træder ind ad døren til Københavns Stadsarkiv på rådhuset mødes
man af et stort og smukt kort over København, som byen så ud i 1761. Kor
tet er tegnet af Christian Gedde. Det er ikke det originale kort, vi mødes af,
men derimod en kopi. Den er blevet underkastet en digital restaurering, såle
des at kopien fremtræder i langt smukkere og læsbar stand end originalen, der
opbevares bag lås og slå. Geddes meget smukke, såkaldt eleverede kort, har
længe været en rigt benyttet kilde til byen Københavns udseende omkring
midten af 1700-tallet. I det følgende vil jeg tage læseren med på en metodisk
rundrejse i de kildekritiske problemer, som kortet også rummer. Eller sagt på
en anden måde: Hvor troværdig en kilde til Københavns topografi er Geddes
kort, når det kommer til stykket?
Kortet fremstiller ikke et objektivt billede af byen København, men er
derimod en subjektiv repræsentation af det København, som korttegneren og
hans hjælpere ønskede at formidle. Det er, som historikeren og kartografen
Peter Korsgaard har udtrykt det, en ’’grafisk gengivelse af informationer, som
initiativtageren ønsker formidlet”.1
Som almindelige kortlæsere uden særlige professionelle kvalifikationer er
vi ikke vant til at stille spørgsmålstegn ved de informationer, som vi finder på
et kort. Kort er på sin vis omgærdet af den samme sprøde, konkrete fasthed i
deres informationer, som også gælder statistik. Vi ser ikke de problemer, som
mødte medarbejderne, da de skulle udfærdige kortet. Vi ser kun resultatet.
Men selvfølgelig skal vi forholde os lige så kritisk til de informationer, som vi
finder på et historisk kort eller i en statistik, som med alle andre informatio
ner, vi støder på. Også kort kan bedrage eller lede beskueren på afveje. Det
gælder også det kort, som Christian Gedde tegnede af København i 1761.
Nogle historikere har imidlertid haft en tendens til at bruge Geddes kort
ukritisk, som et objektivt luftfoto, og altså som en kilde til hvordan Køben