121 / 249
Op til Zions Glædesskare
119
Henvisninger
1 Jeg takker Carlsbergfondet for støtte i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen.
2 Litteraturen om Struensee (og Brandt) er stor og broget. Et hurtigt overblik fås af artiklerne
i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. Mere udførlige biografier er Sven Cedergreen Bech:
Struensee og hans tid, 1989 og Asser Amdisen: Til nytte og fornøjelse. Johan Friedrich
Struensee 1737-1772, 2002.
3 Anden Efterretning om Stats-Fangerne, hvori gives sidste Beretning om de tvende ulykke
lige Grevers Struensees og Brandts Sinds-Beskaffenhed, Dom, og Henrettelse, som skede
Tirsdagen, den 28de April 1772, 1772, s. 14.
4 Julius Clausen & P. Fr. Rist (udg.): En kjøbenhavnsk Embedsmand. Jacob Gudes Opteg
nelser 1754-1810, Memoirer og breve, bd. 27, 1918, s. 58.
5 Odense Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. maj 1772.
6 Julius Clausen & Pr. Fr. Rist som ovenfor anført, s. 60.
7 Balthasar Münters bog udkom simultant på tysk og i dansk oversættelse som Bekehrung
sgeschichte des vormaligen Grafen und Kgl. Dänischen Geh. Cabinetsministers Johann
Friedrich Struensee nebst desselben eigenhändiger Nachricht von der Art, wie er zur Aen-
derung seiner Gesinnungen über die Religion gekommen ist og Forrige Greve og Kongeli
ge Danske Geheime Cabinetsminister Johann Friderich Struensees Omvendelses-Historie,
tilligemed hans egenhændige Efterretning om Maaden, hvorledes han er kommen til For
andring i sin Tænkemaade i Hensigt til Religionen. Titlen på Jørgen Hees bog er Paalidelig
Underretning om den henrettede Enewold Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fæng
sel, indtil hans Død paa Echafautet den 28 April 1772.
8 Om de mange oplag og oversættelser til f.eks. fransk, engelsk og nederlandsk, se H. Ehren-
cron-Müller: Forfatterlexicon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, bd. 1-
12, 1924-1935, bd. 3, s. 463-64 og bd. 6, s. 27f.
9 Jens Glebe-Møller: Struensees vej til skafottet. Fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden,
2007. Jeg henviser hertil for en mere detaljeret præsentation af Münters bog.
10 I modsætning til folkeviser, der var viser sunget af folket. Skillingsviser var viser trykt til fol
ket, jf. Iørn Piø: Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens
syn på genren, 1969, s. 5.
11 Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske. Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tal-
lets første halvdel, 2000, s. 301.
12 En undersøgelse, som jeg har foretaget på baggrund af Bibliotheca Danica, samt bestanden
i Det Kongelige Bibliotek og Dansk Folkemindesamling giver, alt efter hvilke kriterier man
lægger til grund for udvælgelsen, ca. 80 titler for perioden 1713-1755. For perioden før er
titlerne få. Den ældste bevarede skillingsvise, der handler om en stedfæstet og navngiven
danskers forbrydelse, dom og henrettelse, er fra 1671.
13 Viserne om Struensee - som udtryk for sensationspressen - er undersøgt af Christine Keit-
sch, men lige præcis de viser, der falder ind under delinkventvisegenren, gør hun ikke me
get ud af. Se hendes Der Fall Struensee —ein Blick in die Skandalpresse des ausgehen 18.
Jahrhunderts, 2000. Fra perioden 1756-1782 har jeg fundet (fraregnet viser om Struensee
og Brandt) ca. 15 bevarede delinkventviser. Medregnet viser om Struensee og Brandt er tal
let mindst det dobbelte.
14 Viserne må formodes at være udkommet i de få dage, der gik fra dødsdommenes afsigelse
over Struensee og Brandt, til de blev eksekveret.
15 De er også eksempler på, at Brandts og Struensees henrettelser ikke var så enestående spek
takulære og lemlæstende i forhold til andre henrettelser i denne periode af 1700-tallet, som
litteraturen om Struensee nogle gange giver udtryk for, f.eks. hos Amdisen som ovenfor
anført, s. 157. For 1700-tallets straffepraksis henviser jeg en gang for alle læseren til Tyge