119 / 249
Op til Zions Glædesskare
117
Hvad vi her ser ansatsen til, er en rationelt argumenteret omvendelse,
hvor et filosofisk pro et contra bliver afgørende for, om man vil fuldføre den.
Det er tænkeligt, at Struensee, der i øvrigt ikke ganske fornægtede Guds ek
sistens, har været med så langt. Men det var naturligvis ikke tilstrækkeligt for
hverken Munter eller det officielle Danmark. For at undgå helvede, måtte
Struensee ikke bare bekende og angre sine synder, men tro på Jesus. Og det
var, hvad delinkventviserne fortalte var sket. Munter vil naturligvis overbevise
om det samme, men i sin tekst lader han skinne igennem, at det næsten var
gået for nemt: ’’Grevens Rolighed og Munterhed tog nu saa stærkt til, at den
syntes mig betænkelig”, som han et sted bemærkede.51
Problemet var, at Munter ikke vidste om det var et spil eller inderlig over
bevisning fra Struensees side. For man må ikke glemme, at hvis Struensee i
sit fængsel havde haft håb om benådning, så var samarbejdsvillighed og god
opførsel afgørende. Og hertil hørte omvendelsen. Man kan godt få fornem
melsen af, at Struensee regnede med benådningen, og derfor ikke tog det
med omvendelsen tungere, end at det var en formalitet der skulle overstås.
Hans forsvarsadvokat, Peter Uldall, oplevede at Struensee var temmelig li
geglad med forsvarsstrategien, for han var sikker på, at kongen ville benåde
ham. ”Jeg anseer det som en pur formalité”, sagde Struensee ifølge Uldall.52
Da Uldall 8. april 1772 fortalte Caroline Mathilde, at Struensee i sit fæng
sel var blevet ’’ganske forandret og religieux”, smilede hun og gav udtryk for,
at hun ikke troede på alvoren deraf.-13Uldall oplyser også, at Struensee var
nervøs i fængslet, herunder hvordan han bed sig i fingrene, da han af Uldall
blev belært om, at dødsdommen ikke var til at undgå. Det er ikke den ophø
jede ro, som både Munter og Morten Hallagers skillingsvise forlenede deres
i kristendommen hvilende Struensee-figur med. Da Uldall dagen før hen
rettelsen ønskede Struensee standhaftighed på skafottet, svarede han: ”Ich
habe alles, was mir geschehen kann, durchgedacht, um nicht zu sehr frappiert
werden“.54At Struensee i en eller anden forstand har betjent sig af Miinters
assistance, for at bevare roen til det sidste, kan ikke afvises. Om ægte omven
delse til Gud er der i så fald ikke tale, og det stemmer overens med endnu et
forbehold, som Munter fremsatte.
Det er blevet påpeget, at Struensees omvendelse ikke kunne være ægte,
fordi det var ulogisk at Struensee var fuld af kampgejst når han mødte for
inkvisitionskommissionen, mens hans afmægtighed var tiltagende når han
mødte MiinterU Hertil må bemærkes, at allerede Munter havde noteret sig
misforholdet. Under gengivelsen af sin samtale med Struensee dagen før hen
rettelsen, føjede Munter til, at han ikke håbede, at Struensee over for dom
stolen på hyklerisk grundlag plæderede sin uskyld, især hvad angik anklagen
for økonomisk kriminalitet. ”Det er meget vanskeligt i denne Sag at lade al