117 / 249
Op til Zions Glædesskare
115
Tyve, der blev døm t til døden ved hængning, tiltrak sig ikke samme opmærksomhed som mordere, der
skulle halshugges. Det var derfor sjældent, at viseforfatterne besang henrettelsen a f en tyv. Det skete dog
i 1752, hvor en vise blev illustreret a f et træsnit m ed en præst, der som det sidste velsigner tyven, inden
denneføres op a d galgens stige (Det K ongelige Bibliotek).
omvendelse.48 Og ved begyndelsen af april havde det nået nyhedsmedierne
landet over, at håbet var forvandlet til vished. Ugeavisen
OdenseAdresse-Con-
toirs Efterretninger
kunne 3. april 1772 fortælle, at Struensee var blevet besøgt
i sin arrest dagligt i to eller tre timer af pastor Munter, og at han ”ved denne
brave gejstliges umættede flid” var blevet bragt til at indse urigtigheden af sin
naturalistiske religionsopfattelse, og til gengæld var blevet overbevist om den
kristne religions sandheder.
Ville det ikke være overmodigt af Munter sådan at skilte med sit foreha
vendes succes, hvis der ikke var det mindste om det? Hvis man sammenlig
ner datoerne for Luxdorphs dagbogsindførsel og avisomtalen med indholdet
af de daterede samtaler med Struensee i Miinters publikation, vil man se, at
på det tidspunkt, hvor han har talt med Luxdorph, havde han at gøre med
en deprimeret og nedbrudt Struensee. Han var, ifølge Munter, oprigtigt ked
af, at have forvoldt andres smerte og ulykke, f.eks. sine forældres og Brandts.
Jesus havde han endnu ikke fundet, men Munter har på sin vis været oplivet
alligevel, for Struensee var nået til den anger og ruelse over egne misgernin
ger, som Kirkeritualet efterlyste! Efter denne anger gik der nu ca. 14 dage,
førend aviserne skrev om omvendelsen, og det passer for en umiddelbar be
tragtning med Miinters beretning. Den 30. marts, under den 17. samtale,
skulle Struensee over for Munter have erklæret følgende: ”Jeg er, Gud være lo