63 / 249
Miraklernes tid
61
175 Jeg vil dog ikke drage nogen endelig konklusion angående denne interessante problemstil
ling. Det ligger udenfor min undersøgelses rammer. Her har jeg valgt at koncentrere mig
om almissekulturen og kun i mindre grad om det man kunne kalde almisseteologien. Mine
undersøgelser af almissekulturen har ikke umiddelbart bragt en kritik af denne form for
gerningskristendom for dagen. Derimod viser både mit eget og andres arbejder, at der selv
indenfor kirkens egne rækker ikke nødvendigvis var langt fra den officielt foreskrevne be
kendelse til uofficiel - men gejstlig praktiseret - kristentro og tolererede sædvaner. Seogså
Monica Weikert: I sjukdom och nöd som ovenfor anført, s. 163-234, passim.
176 Adresseavisen 10.1.1770, s. 4.
177 Bibelen, Det Gamle Testamente, Femte Mosebog 23,22; Adresseavisen 17.1.1770, s. 4.
178 Ibid. 26.1.1770, s. 3.
179 Ibid. 17.8.1770, s. 4.
180 Ibid. 15.3.1790, s. 1.
181 Ibid. 27.7.1790, s. 1.
182 Ibid. 4.10.1790, hft. 225, s. 2. Se også Ibid. 15.11.1790, s. 2.
183 Ibid. 13.9.1790, s. 2. Se også ibid. 2.11.1790, s. 2.
184 Ibid. 18.7.1780, s. 4. Se også ibid. 7.9.1790, s. 2.
185 Natalie Zemon Davis: The Gift in Sixteenth-Century France, 2000, s. 20, 26f. Om hori
sontal og vertikal gavegivning, se Per Ingesman: At mageskifte det timelige med det ånde
lige som ovenfor anført, s. 20f.
186 Bibelen, Det Nye Testamente, Galaterbrevet 6,7. Se også ibid. Andet Korintherbrev 9,6.
187 Adresseavisen 24.8.1790, s. 1.
188 Begrebet moralsk økonomi blev inden for historisk forskning lanceret af den fremtrædende
britiske socialhistoriker E.P. Thompson. Thompson mente, at det 18. århundredes engelske
food riots (hungerrejsninger), hvor almuen krævede fødevarer til fair priser i hungerår, var
styret af andet og mere end pøbiens sult. Thompson argumenterede for, at oprørene brød
ud, når hungersnød kombineredes med at priserne på basale fødevarer som korn og brød,
ofte på grund af grådige købmænd, møllere eller andre handlendes mellemkomst, oversteg,
hvad menigmand i almindelighed anså for at være en rimelig eller retfærdig pris. Almuens
indstilling til hvad der var rimelige, og især urimelige, priser, kaldte han ”the moral econo-
my of the poor”, E.P. Thompson: The Moral Economy of the English Crowd in the Eigh-
teenth Century, Past and Present nr. 50, 1971, s. 76-136. Thompson havde allerede omtalt
”the old paternalist moral economy” i The Making of the English Working Class, 1963.
189 De mest markante arbejder om den moralske økonomi i Danmark er: Søren Bitsch Chri
stensen: Monopol, marked og magasiner. Dansk kornhandel og kornpolitik 1730-1850 -
med hovedvægt på reformårene, upubl. ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet 2001, s.
397-448; Thomas Bloch Ravn: Fortiden i nutiden. Mental inerti og moralsk økonomi i
Danmark fra Middelalderen til i dag, Vagn Wåhlin (red.): Historien i kulturhistorien. Kul
turstudier 2, 1988, s. 235-254; Thomas Bloch Ravn: Befolkningsforhold og mentalitet, Ib
Gejl (red.): Århus. Byens historie 1720-1870, 1997, s. 81-108; Peter Henningsen: Den ra
tionelle bonde. En historisk-antropologisk analyse af traditionalismen i dansk bondekultur,
Historisk Tidsskrift bd. 100, hft. 2, 2000, s. 329-381; Peter Henningsen: Peasant Society
and the Perception of a Moral Economy. Redistribution and Risk Aversion in Traditional
Peasant Culture, Scandinavian Journal of History, vol. 26, hft. 4, 2001, s. 271-296; Peter
Henningsen: I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i Enevældens Danmark,
2006, s. 885ff.
190 Peter Henningsen: Fattigdom i København i tidlig moderne tid som ovenfor anført, s. 7ff.
Den tyske socialhistoriker Martin Dinges har ligeledes karakteriseret det tidligt moderne
samfund, som ’’einer Gesellschaft mit 80 pct. Unterschichtsangehörigen, fur die das Absin
ken in Bedürftigkeit ein ständiges normales Lebensrisiko war”, Martin Dinges: Frühneu
zeitliche Armenfürsorge als Sozialdisziplinierung, Geschichte und Gesellschaft. Zeitschrift