![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
64
Thomas Lyngby
skickelig[e] indrettelse oc huusenis danlighed, sampt til en ziirlig proportion
i gaderne her i voris kongl. residentz stad Kiøbenhafn”.4Der blev stillet mini
mumskrav om to-etagers, grundmurede huse på de centrale torve og hoved
strøg, det vil sige det sammenhængende gadeforløb mellem Kongens Nytorv
og Vesterport samt de vigtigste tværgående gader: Nørregade, Købmagerga-
de, Højbrostræde samt husrækken langs kanalen over for Slottet.
Bystyret havde siden Middelalderen søgt at regulere, hvorledes huse skulle
opføres og afgrænses i forhold til gaderne. Hovedargumenterne havde været
praktiske: Bislag, trapper og karnapper var til gene for trafikken, bindings
værk brandfarligt og så videre. Denne type betragtninger forekom stadig, men
det, der nu legitimerede reguleringen af byggeriet, var hovedsageligt æstetiske
argumenter. Husene skulle være sirlige —og i denne bestræbelse havde myn
dighederne tilsyneladende fælles interesse med de parykklædte indbyggere.
Efter 1683 var der en lang pause i den ellers så stadige strøm af byggeforord
ninger.5Der var ganske vist mange borgere, der ikke magtede at bygge, som
det fordredes, men de, der formåede, opførte huse, der både tjente til egen og
til stadens ære. Den nye byggeskik var en del af en ny social orden, som ene
vælden indstiftede.
Rangsamfundet og de fornemmes huse
Det mest markante udtryk for den nye by var det brolagte Kongens Nytorv,
der tog form i 1670’erne og 1680’erne. Midt på pladsen anlagdes en træ-
omkranset barokhave, Krinsen, hvor Nordens første rytterstatue blev opsat
i 1687: Abraham-César Lamoureux havde i forgyldt bly fremstillet den ene
vældige majestæt, Christian 5., til hest, klædt som en romersk kejser. Pladsen
afgrænsedes af fornemme bygninger, der alle skulle opføres efter anvisning af
stadsbygmesteren, et nyoprettet embede.61husrækken omkring pladsen ind
gik fire palæer - en bygningskategori, der hidtil ikke havde eksisteret i hoved
staden. I november 1679 flyttede den norske statholder Ulrik Frederik Gyl
denløve ind i sit palæ (Charlottenborg) på pladsens østlige side. Syv år senere
stod admiral Niels Juels palæ (Thotts palæ) klar til indflytning på pladsens
nordøstlige hjørne; og senere samme år blev storkansler grev Frederik Ahle-
feldts palæ færdigt mod sydvest. Til denne trio sluttede sig snart admiral Kri
stian Bjelke, der lod den adelsgård, han havde arvet efter sin svigerfar Henrik
Bjelke, ombygge til et moderne palæ.7
Foruden palæerne ved Kongens Nytorv opførtes i 1680’erne Samuel Kri-
stof von Piessens palæ på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade,
hofmarskal Henning Ulrik Lixtzow byggede et i Stormgade, overkammerjun
ker Adam Levin Knuth et på Slotsholmen, og Conrad Reventlow ombyggede