72 / 249
70
Thomas Lyngby
så rummet mangedobledes.24Til salenes udstyr hørte også store malerier, der
ofte forestillede den regerende konge og hans dronning.25
En af de prægtigste sale fandtes i det palæ, somAdam Gottlob Mokke lod
opføre i Frederiksstaden. Rummet var med sine 133 kvadratmeter på stør
relse med et moderne parcelhus, loftshøjden var 7,65 m. Væggenes og lof
ternes stuk var forgyldt, ligesom dørfyldingernes rocailler, marmorkaminerne
samt spejlenes og billedernes rammer. Guldet strålede og glimtede, når den
mægtige prismelysekrone i loftet og de mindre lampetter ved spejlene blev
tændt.26
Mange blandt rangsamfundets sociale stræbere har givetvis ønsket at tage
del i palæernes liv, og ingen sociale lag har vel kunnet undsige sig en nysger
righed efter at se de perfekte parykmennesker føre sig i spejlsalene. Da Ul
rik Frederik Gyldenløve den 31. juli 1687 holdt en fest i anledning af prins
Jørgens besøg i Danmark, fik gæster adgang til salens galleri. På salens gulv
dansede de fornemme herrer, fruer og frøkener til længe efter midnat, og tre
glaslysekroner oplyste salen.27 I de oplyste sale blev nat gjort til dag, og der
blev ført et liv, som ikke kunne kopieres af mennesker, der måtte slide for det
daglige brød, mens aristokratiets karosser skramlede gennem gaderne på vej
hjem fra maskerader og andre fester.
Men det var ikke kun ved særlige fester, at Gyldenløve åbnede sit palæ for
selskabelighed. Hver dag, når greven var hjemme, modtog han spisende gæ
ster. Den franske baron Lahontan fortæller i sine memoirer, at da han i 1694
gæstede Danmark, blev der daglig dækket op til taffel med 18 kuverter. For
nemme herrer og damer indfandt sig, blandt dem franskmanden, der beret
ter, at måltiderne sædvanligvis strakte sig over to timer, og at de overdådige
retter tilfredsstillede gæsterne med deres smag, udseende og duft. I tilknyt
ning til taflerne blev der først drukket en eller to pokaler øl, herefter blev der
serveret forskellige slags vine. Taflerne i Gyldenløves palæ var ikke eneståen
de. Baron Lahontan beretter, at et tilsvarende selskabsliv - blot fornemmere
- fandtes hos grev Conrad Reventlow.28
Selv de, der aldrig fik mulighed for at træde indenfor i palæerne, kunne
på bygningsfacaderne få et indtryk af det liv, de rummede. Vinduerne i før
ste etage var højere end de øvrige etagers. Vinduernes højde udpegede den
såkaldte
beletage
, hvor de repræsentative rum lå. Mokkes palæ blev kronet af
grevens våbenskjold, hvorpå elefantordenens kæde og tegn hang. Skjoldet
blev flankeret af statuer. Den vingede Fama pegede på våbenskjoldet, mens
hun blæste Moltkes ry ud i verden på sin trompet, og Clio med lyre og skri
verulle nedfældede hans dådrige liv. På tagbalustraden stod også handelsgu
den Merkur og musernes fører Apollon, der modsvarede Moltkes roller som
præses for henholdsvis Asiatisk Kompagni og Kunstakademiet.