74 / 249
72
Thomas Lyngby
D er findes ikke mange billeder afilivet i de københavnske palæer. På denne tegning fra 1777 har C. F.
Stanley im idlertid skildret trængslen blandt de audienssøgende i Ove Høegh-Guldbergs forgem ak i Prin
sens Palæ (det nuværende nationalmuseum). (Det nationalhistoriske museum p å Frederiksborg).
blev knyttet til bestemte rum. Også i københavnske palæer synes man at have
indrettet disse lejlighedstyper.
Anstandshåndbøgerne beskæftigede sig med, under hvilke omstændighe
der det var passende at aflægge besøg. Ifølge Antoine de Courtins
Traité de
la Civilité
var det frækt at gå ind hos nogen, hvis man var fremmed og ikke
introduceret til huset på forhånd.34Den samme advarsel findes hos Amthor,
der fortæller, at man ikke skal komme uanmeldt hos en fremmed. Til gode
venner kan man derimod komme uden først at melde sin ankomst.33 Hvis
man var af lavere stand og skulle aflægge visit, var det vigtigt, at man mødte
op i egen person og forespurgte hos tjenerne, om herren eller fruen tog imod.
Det var ikke passende at sende tjenere i forvejen; det var den fornemmes
måde at melde sin ankomst på.36
I løbet af det tidlige 1700-tal blev det almindeligt, at det første rum, som
en besøgende trådte ind i fra gaden, indrettedes som en vestibule.37Vestibu
len var et stort, umøbleret rum. Rummets størrelse blev yderligere understre
get af, at der ofte var højere til loftet end i stueetagens øvrige rum, og i det
hele taget skulle forskellige arkitektoniske virkemidler stemme den indtræ-