79 / 249
Decorum og commodité
77
med mindre man blev bedt om det. Hvis man fik lov at sidde, skulle man
ufortøvet vælge det ringeste sæde, det vil sige det nærmest den dør, man var
kommet ind ad. I øvrigt gjaldt det, at kanapeer regnedes for det fornemste
sæde, dernæst fulgte løjbænke, lænestole og endelig almindelige stole. Under
samtaler skulle man altid anvende den fornemmes titel og ikke afbryde ham,
mens han talte. Før man trådte ind, havde man aftaget sin hat og sin højre
handske, og det var vigtigt, at man, mens herren talte, ikke kom til at lege
med disse beklædningsgenstande eller andre, så som eksempelvis knapper.
Man måtte heller ikke klø sig på næsen eller snyde den, man skulle vogte sig
for at gabe eller at spytte, og man skulle sidde roligt på stolen uden at lægge
benene over kors.52
Man måtte ikke gøre sin opvartning for længe, og når man gik, skulle
man gøre reverens og gå bort uden at vende ryggen til herren. Nød man den
ære at blive fulgt ud i forgemakket, skulle man atter gøre reverens og så frem
deles i de rum, man passerede. Blev man fulgt helt til trappen, skulle man
passe på ikke at gøre reverens for tæt på denne. Francke kendte eksempler
på, at folk havde sat livet til, fordi de herved trimlede ned ad trapperne. Man
skulle gå forlæns ned, og blev man stadig betragtet af husherren, skulle man
gøre en sidste reverens neden for trappen.53
I Moltkes palæ blev dét værelse i grevindens paradelejlighed, der modsva
rede grevens retiraderum, benævnt sovegemakket.54Det har vel været tænkt
således, at grevinden her kunne optræde nær eller i en fornemt udstyret
seng.55Det var en særlig ære at blive modtaget af en fornem herre eller frue i
sovekammeret. Da Christian Gyldenløve i 1688 begav sig på sin
grand tour
,
nød hans lakaj, Matthias Skaanlund, den nåde at tage afsked med sin herre
alene i dennes sengekammer.56
Hvor Renæssancens senge havde stået med den lange side op ad væg
gen, var barokkens og rokokoens vendt en halv omgang, så hovedgærdet var
anbragt ved væggens midte, mens fodenden stak ud i rummetd7 I et inven
tarium over Gyldenløves palæ står der om grevens sengested, at det var ”en
hængende Alkove med Billedhuggeri udziret”.58Alkovesenge stod ofte på en
forhøjning i en niche med et lille kabinet på hver side. Selve alkoven var ty
pisk skilt fra det foranliggende værelse med en balustrade, så besøgende ikke
kom for tæt på sengen. Sengehimlens og loftets stukkant udgjorde et sam
menhængende hele, der kunne udsmykkes med billedhuggeri.y) Eventuelt
sov man til daglig på en mindre seng i det ene sidekabinet, hvor det var nem
mere at holde varmen.60Når det var tilfældet, var den fornemme alkoveseng
blevet til en egentlig paradeseng, der kun tjente repræsentative formål.611takt
med at man i palæerne begyndte at indrette paradelejligheder, der var sepa
reret fra de personlige lejligheder, fremkom også paradesovekamre, hvor man
ikke sov til daglig, men modtog gæster siddende på eller liggende i en seng.