80 / 249
78
Thomas Lyngby
Et andet paradesoveværelse fandtes efter alt at dømme i det rokokopalæ, Hans
Schack havde overtaget i Frederiksstaden efter Severin Løvenskiold.62 Det lå
som noget lidt specielt i stueetagen og blev kaldt grevens sovegemak.63 Da
grev Schack imidlertid havde et sovekammer i forbindelse med sit personlige
kabinet andetsteds på etagen, er der sandsynligvis tale om et paradesovekam
mer, der ikke blev brugt til daglig, men som tjente til særlige modtagelser. I
et inventarium fra begyndelsen af 1760’erne mangler rummets paradeseng,
men meget taler for, at en fornem tronseng med et rødt damaskomhæng op
rindelig stod herinde.64Greveparret disponerede også over en vugge med til
svarende betræk og omhæng. Når denne var opstillet, kunne paradesovevæ
relset anvendes ved barselsvisitter, og at rummet virkelig var knyttet til festlige
fejringer, antydes også af, at der herinde fandtes et skab, hvori stod mere end
100 vinglas i forskellige størrelser og adskillige karafler, hvoraf én var bemalet
med guld.65 Ifølge Franckes anstandshåndbog var det ikke ualmindeligt, at
fornemme herrer og fruer tog imod visitter, når de var syge. Her kunne den
besøgende udtrykke sin deltagelse og sit håb om, at den syge atter ville gen
vinde sit helbred, men det var forbudt at sætte sig på sengen, da det ville være
alt for familiært.66
De selskabelige lejligheder
Efter den franske konge Eudvig I4.s død i 1715 blomstrede en ny type af
samvær i de parisiske hotellers selskabelige rum. Folk med samme sociale sta
tus mødtes under mindre formelle former end det stive ceremoniel, der var
udsprunget fra Solkongens hof - eller måske rettere, en type af samvær, hvor
eventuelle uligheder i rang tilsyneladende ingen rolle spillede, så længe man
var i den selskabelige lejlighed, hvis centrale rum benævntes salonen - deraf
betegnelsen salonkultur. I salonen og den selskabelige lejlighed tilfredsstillede
man andre typer af behov end behovet for at få anerkendt sin sociale rang.
Blandt aktiviteterne kan nævnes fælleslæsning, konversation om et emne in
den for litteratur, filosofi eller videnskab, fællesspisning, kortspil, musik og
dans - gøremål, der nok kendtes fra tidligere, men hvis udformning blev
forfinet efter en æstetik med mere subtile referencer til status. I de fornemme
saloner opstod et hierarki, der baserede sig på de tilstedeværendes dannelse og
smag. Salonen lå i centrum af de selskabelige lejligheder, og den var mere in
tim i sin indretning end
beletagens
store festsal. Hierarkiet mellem de selska
belige lejligheders rum var anderledes end i paradelejligheden, hvor de sidste
rum, man nåede, var de prægtigste og vigtigste. Salonen blev lagt, så den var
mere direkte tilgængelig; det var ikke vigtigt undervejs at passere ærefrygtind
gydende
enfilader
.67