77 / 249
Decorum og commodité
75
trapper mere plads. Opstigningen til
beletagen
ad enorme og overdådige itali
enske paradetrapper blev en del af palæets forførelse af den besøgende.
Ved nordporten i Gyldenløves palæ fandtes to ligeløbstrapper, der kun gik
til
beletagen
, og desuden en vindeltrappe, hvor man kunne nå op til øverste
stokværk. Disse forskellige trapper, der var anbragt ganske tæt på hinanden,
skyldtes de forskellige bevægelsesmønstre, man betjente sig af, alt efter hvem
man var, og hvad man skulle. Det var på vej til og fra
beletagen
, man sær
ligt benyttede sig af de indstuderede, beherskede gangarter; anderledes var
det, når tjenestefolk og palæets herskaber i det daglige bevægede sig hurtigt
mellem etagerne. De nordlige trapper i Gyldenløves palæ angiver et hierarki
mellem etagerne, mellem fornemme og tjenestefolk og et hierarki mellem
forskellige værensformer, når man henholdsvis befandt sig i og uden for den
verden, hvor man blev betragtet af andre.
Var den besøgende en rangperson, var det i Frankrig kutyme, at værten
gik ham i møde, og det rum, hvor man mødtes, var udtryk for forholdet mel
lem værtens og gæstens rang.48 I Mokkes palæ havde greven og grevinden
hver deres paradelejlighed, der lå symmetrisk på hver sin side af
beletagens
sal.49Skulle man besøge greven, gik man via vestibulen op ad trappen og der
fra gennem en
enfilade
, der lå langs vinduesrækken mod pladsen foran palæ
et.
Enfiladens
første rum var salen, der med sin pragt brød med princippet om
stigende overdådighed, men til gengæld forlængede vejen til greven. Næste
rum i
enfiladen
var grevens yderste forgemak, det første rum i den egentlige
paradelejlighed. Rummet havde grønt damask på væggene, herunder fandtes
lakerede brystpaneler. Gulvet var i umalede fyrreplanker. Dernæst nåede man
grevens inderste forgemak, hvor der på væggene fandtes vævede tapeter. Gul
vet var oprindeligt et fyrreplankegulv, men snart lod greven det belægge med
parket i eg og fyr.
Inden man trådte ind i forgemakket skulle man forvisse sig om, at man
ikke havde noget siddende under skosålerne, der kunne gøre gulvet skident.'50
Man skulle gå et stykke ind, men ikke for langt, for så kunne det virke, som
om man lyttede ved døren til det næste rum. Man skulle i ventetiden ikke
spadsere frem og tilbage på gulvet eller lade øjnene løbe omkring på alting.
Man skulle heller ikke synge, fløjte eller spille med fingrene, og det var ligele
des upassende at blande sig i de tilstedeværende tjeneres samtaler. Man skulle
svare på spørgsmål og hilse høfligt på alle, og når husherren viste sig, skulle
man gøre en langsom, dyb reverens på så stor afstand, at man var sikker på
ikke at støde hovederne sammen, ifald herren gengældte hilsenen. Man skulle
i det hele taget holde så stor afstand, at andre ikke blev generet, i fald man
havde dårlig ånde.