73 / 249
Decorum og commodité
71
Blandt facadens øvrige dekorationer kan nævnes de store relieffer over de
to porte, der var i hovedbygningens ender. Over den ene port forestillede re
lieffet en blomsterfyldt kurv, vandkande, rive, segl og kornneg, over den an
den port fandtes en skål med frugter, vindrueklaser, flitsbue med pilekogger,
thyrsosstav, tamburin, violin med bue og nodeblade samt en maske. De to
portrelieffer gengiver dobbeltheden i godsejer-aristokratiets liv: Livet på lan
det med have- og landbrug, der navnlig var knyttet til foråret og sommeren,
og livet i byen med musik, teater, bakkanaler og maskerader, som var henlagt
til efteråret og vinteren.29
Palæernes forskellige scener
Palæernes beboere var dog ikke altid de kontrollerede og perfekte parykmen
nesker, som man oplevede under de storslåede fester og tafler. Alt efter tid og
sted kunne det være passende at løsne på formerne. Bag Gyldenløves palæ
fandtes en have. Når greven om morgenen gik tur her, kunne han finde på
at aflægge den stive påklædning, som moden ellers krævede, og i stedet iføre
sig slåbrok.30I sin anstandshåndbog skrevAmthor, at hvis man gik omkring i
slåbrok, var det et tegn på ladhed, men han skriver også, at når man var ene,
behøvede man ikke tage vare på velanstændigheden. Man maskerede sig kun
for andres skyld; at gå op i sin fremtræden, når der ikke var andre til stede,
var dårskab.31
Forskellige typer af adfærd blev stadig mere afgrænset fra hinanden, og i
takt hermed blev palæerne opdelt i zoner, der fungerede som scene for bebo
ernes forskellige fremtrædelsesformer. Gyldenløves palæ rummede foruden
festsalen også en fornem kuppelsal. Hvad dette rum blev brugt til på Gylden
løves tid, ved man ikke, men i 1720’erne blev det ombygget, så man kunne
spise
en eremitage
, det vil sige uden at der var tjenestefolk til stede. Spisebor
det kunne hejses ned, så opvarterne kunne servere og rydde af og herefter
hejse bordet op til de spisende herskaber.32 I kuppelsalen kunne man altså
holde selskaber, hvor man udelukkende var sammen med standsfæller, hvil
ket gjorde det muligt at løsne manererne. Man indrettede et rum, hvor man
kunne være sammen uden at demonstrere sin sociale position.
I de normsættende parisiske rokokopalæer var rumsuiterne inddelt i
mindst tre typer: de ceremonielle paradesuiter, hvor adfærden var nøje regu
leret, de selskabelige rum, hvor man var sammen med standsfæller, og de per
sonlige suiter. Husstandens herskabelige medlemmer havde hver deres per
sonlige lejlighed, ligesom husherren og -fruen havde hver deres ceremonielle
paradelejlighed.33 Distinkte sociale samværsformer og individuel optræden