71 / 249
Decorum og commodité
69
Gyldenløves palæ (det senere Charlottenborg) set fra havesiden. (Olie på Lerred. Jacob Jacobsen Coning.
1694. D et Nationalhistoriske Museum p å Frederiksborg. Foto: Ole Haupt).
Små nuancer i fremtoningen skilte ”høj” fra ”lav”, når man bevægede sig i
de
honnette
cirkler. Man opøvede en stor opmærksomhed på egen og andres
adfærd, en evne til at observere. Adfærden blev iscenesat ned i detaljen, så
man ikke afslørede sig selv, men var ét med en social rolle. Man forblev en
uudgrundelig sfinx, der med sin umenneskelige perfektion blev et med den
pudder og den paryk, der skjulte, hvad vi ville forbinde med ”det menneske
lige” og selvet. At få succes i absolutismens samfund stillede krav til individet
om absolut kontrol med egen krop og personlige affekter, som skulle trænges
i baggrunden og erstattes af den sociale konvention om at være et perfektio
nistisk parykmenneske.
Livet i palæerne
At have økonomisk formåen til at eje et palæ i København var forbeholdt en
smal trendsættende superelite. Palæerne var en væsentlig scene for den ekstra
vagante livsførelse, der skulle signalere status. Et centrum for denne bestræ
belse var pragtsalene, hvor storslåede fester blev holdt. I forhold til deres stør
relse var salene møblerede med få og lette møbler - stole, kanapeer og konsol
borde, der til daglig stod opmarcheret langs væggene; de forholdsvis tomme
rum var indrettet til stående konversation eller dans.23 Mellem vinduerne
blev det snart almindeligt at hænge pillespejle, ligesom på de øvrige vægge,