85 / 249
Decorum og commodité
83
lagde mærke til det.80Mange ægteskaber var stadig rendyrkede fornuftsægte
skaber. Der var dog også individuelle variationer i, hvordan man arrangerede
sig, navnlig i den galante rokokotid, der gradvis blev mere og mere intim og
sentimental. I Mokkes palæ var eksempelvis indrettet et fælles sovegemak for
greven og grevinden.81
Når man var alene i de personlige gemakker, kunne man aflægge det ce
remoniel, der var nødvendigt i paradelejligheden, og den æstetiske dannelse,
som var knyttet til salonen. I de personlige gemakker havde affekterne et fri
rum. Derfor var det her hen, man søgte, når man ikke længere kunne eller
ville opretholde den beherskede facade. Det var ganske enkelt en konventi
on, således som det fremgår, når månedsbladet
Post-Rytter
i forbindelse med
dronning Louises ligbegængelse i 1721 meddeler, at kongen og det højkon
gelige herskab ’’forføjede sig til hver sit Kammer udi stor Bedrøvelse”.82 For
det afbalancerede parykklædte menneske oplevedes det som noget farligt at
vise sine virkelige følelser for andre. Hvis man endelig skulle vise følelser, var
de teatralske; man imiterede hinandens eksalterede latter eller gråd. Oprigtige
følelser kunne ikke vises i det offentlige, men kun i det afsondrede og private
enekammer.
Sceneskift: palæernes "dégagements”
Hvordan fungerede arrangementet med de adskilte lejligheder? Hvad nu hvis
man opholdt sig i den personlige lejlighed, når en gæst, der skulle modtages
i paradelejligheden, dukkede op? Når der kom besøgende, skulle tjenestefol
kene meddele deres herre, at der var gæster, så han kunne komme på plads
i paradelejligheden, inden den besøgende nåede op ad den store trappe og
gennem
enfiladen.
Bevægelser, hvor man passerede uden om rum, hvori man
ikke ville ses, lettedes i mange rokokopalæer af døre gennem den langsgående
skillevæg, der forbandt de to rækker af rum mod henholdsvis gaden og ha
ven. Dette skabte mere fleksible bevægelsesmuligheder i palæet - men hvad
nyttede det, hvis greven var i stueetagen og gæsten på vej op ad trappen? Det
ville stride mod al anstand, hvis den velærværdige greve kom halsende efter
sin mindre fornemme gæst.
Det afgørende hjælpemiddel til hurtigt at kunne veksle mellem de væ
sensforskellige typer af sociale scener, som palæet var ramme for, var skjulte
trapper og gange, der befandt sig mellem de to rækker af rum. Via disse
indretninger, der med et fransk udtryk kaldtes
dégagements
, kunne tjenere
hurtigt og uden at forstyrre andre nå frem til det sted, hvor de skulle betjene
herskaberne. I Mokkes palæ kunne tjenerne eksempelvis via et
dégagement
nå fra vestibulen til sovegemakket eller grevens kabinet i stueetagen og melde