MiraklernesTid_1700

90 / 249

88 Thomas Lyngby
Disse forsøg på at forme kroppen og sindet i situationen lå i samme be­
tydningssfære som boligens udformning i overensstemmelse med kravene om
décoration; velanstændighed blev i 1700-årene benævnt med det samme ord,
decorum. I forhold til dette markerede commodité i boligen og i adfærden til­
syneladende et situations- og rumligt bestemt fravær af decorum, hvor krop­
pens behov fik friere løb. Pfalzgreven i Holbergs Dendpandsatte Bonde-Dreng
(1731) ”har en forskrekkelig slet Mave, og beder ydmygt om Forladelse, at
hand i deres [rådsherrernes] Presence bruger sin Comoditet”.93 Den intensi­
verede kropsbeherskelse havde sin dialektik; den skabte en øget bevidsthed
om de behov og drifter, man måtte tøjle, og dermed også en refleksion hos
arkitekterne over, hvorledes man kunne skabe scener, hvor kroppens behov
kunne tilfredsstilles på en socialt acceptabel måde. Ordet commoditet blev
også brugt som betegnelse for en natstol eller for det lille retiraderum, hvor
klosettet havde sin plads.94
Et sted, hvor decorum og commoditet blev blandet, var i rokokoens ny­
skabelse - salonen, hvor man dyrkede løsnede, men samtidig mere raffine­
rede og æstetisk forfinede samværsformer. Den galante salon sammenvævede
décoration og commodité, såvel hvad angår rummets udstyr som de tilstede­
værende menneskers adfærd. Salonen var på én gang en raffinering og tota-
lisering af decorum. Her skulle menneskene lære at sidde i magelige møbler,
uden at de fulgte deres lyster og tilbøjeligheder.
Palæernes commodité kan således ses som en ny raffineret form for déco­
rationD Skønt man refererede til de menneskelige behov, var den magelige
salon også en bevidst iscensat samværsform, der stillede store krav til de delta­
gendes intellektuelle og kropslige dannelse. Det var ikke menigmand beskå­
ret at gøre parykmenneskets ubesværede og henslængte fremtoning i salonen
efter.
I et tankevækkende essay om begrebet komfort skelner arkitekturhistori­
keren Bettina Köhler mellem to principper for den arkitektoniske udform­
ning af boligen: det engelske comfort, der hører 1800-årene til,96og det fran­
ske makkerpar décoration og commodité fra 1700-årene. Hun oversætter de
franske begreber til de engelske décoration og convenience og de tyske Schön­
heit o g Bequemlichkeit.97 Først i 1800-årene blev den magelige komfort idea­
let i boligindretningen, i 1700-årene var der altid en balance mellem det
skønne, statusgivende og det bekvemme. Den komfortable bolig blev tilsy­
neladende indrettet med henblik på kroppens fysiske velbehag, i 1700-årenes
rokokopalæer blandede det skønne og bekvemme sig, snart gik de op i en
højere enhed, snart separerede man dem, således at man kunne demonstrere
den rette adfærd på det rette sted.