94 / 249
22
Thomas Lyngby
Hanne Raabyemagle som ovenfor anført, s. 113-123.
39 Bettina Köhler som ovenfor anført, s. 205 (note 145).
40 Hermann August Francke som ovenfor anført, 1755, s. 41.
41 Ibid., s. 42-43.
42 Julius Clausen &
P.Fr. Rist bd. XXVIII som ovenfor anført, s. 8.
43 Ibid., s. 8f.
44 W. Mollerup: Vildskud. Skizzer og Billeder fra Bylivet i Danmark i 18. Aarhundrede, 1917,
s. 38ff; Carolina Brown: Skönhetens mask. Ur den kroppsliga skönhetens historia, 1994, s.
146-52.
45 Christoph Henrich Amthor som ovenfor anført, s. 185. Anstandshåndbøgerne pointerede
vigtigheden af at være dristig og undgå at blive ’’befippet”, når man skulle møde socialt hø
jerestående. At skamme sig i utide var bondagtigt, Ibid., s. 15.
46 Den første italienske trappe i Danmark var formentlig den, som Joachim Irgens lod op
sætte, da hen i 1660’erne ombyggede herregården Gjorslev på Sydsjælland John Erichsen:
Enevælde og barok, John Erichsen & Mikkel Venborg Pedersen (red.): Herregården. Men
neske —Samfund —Landskab —Bygninger bd. 2, 2004-06, s. 107. I ældre bygninger blev
renæssancens vindeltrapper de følgende årtier i vid udstrækning erstattet med moderne
italienske trapper. På Københavns Slot således ved Frederik 4.s ombygning i 1720’erne, se
Helge Gamrath som ovenfor anført, s. 152.
47 Bettina Köhler som ovenfor anført, 1994, s. 161.
48 Katie Scott som ovenfor anført, 1995, s. 107.
49 Den følgende rekonstruktion af et besøg i Mokkes paradelejlighed tager udgangspunkt i
Hanne Raabyemagles undersøgelser af rummenes navne og indretning, se Hanne Raabye
magle som ovenfor anført, s. 201-283.
50 Ifølge Francke. Dette og efterfølgende retningslinier for den korrekte indtræden: Hermann
August Francke som ovenfor anført, s. 44ff, 61.
51 Der fandtes givetvis også siddemøbler i grevens audiensgemak, ligesom i grevindens, se
Hanne Rabbyemagle som ovenfor anført, s. 168-169. Grev Moltkes oprindelige indretning
af audiensgemakket og af det inderste forgemak er imidlertid relativt dårligt oplyst, fordi
rummene allerede i 1757 blev slået sammen til en spisesal. Også på vinduespiller i grevens
forgemakker har der sandsynligvis hængt spejle, ligesom der stod stole langs væggene. Såle
des var det i hvert fald i grevindens forgemak. Ibid., s. I44f.
52 Hermann August Francke som ovenfor anført, s. 48-65.
53 Ibid., s. 66f.
54 Hanne Raabyemagle som ovenfor anført, s. 171.
55 Hanne Raabyemagle tvivler på, at paradesengen nogensinde blev installeret, Ibid. s. 171f.
56 Matthias Skaanlund har beskrevet dette i sine optegnelser, seJulius Clausen &
P.Fr.Rist bd.
XVII som ovenfor anført, s. 186.
57 Bernhard Olsen: Sengekamre og Senge, Tidsskrift for Kunstindustri, 2. rk., bd. I, 1895, s.
40, 46; Tove Clemmensen: Danske møbler. Stiludviklingen fra Renæssance til Klunketid.
4. udg., 1963, s. 25.
58 Vilh. Lorenzen bd. 1, som ovenfor anført, s. 93.
59 En sådan type af alkoveseng fandtes eksempelvis på Sophie Amalienborg, Se Vilh. Loren
zen som anført, bd. 1, s. 65. En delvis bevaret alkove findes i det lidt mindre palæ, som
Ulrik Frederik Gyldenløve lod opføre og indrette på hjørnet af Bredgade og Dronningens
Tværgade, da han 1699 solgte sit store palæ på Kongens Nytorv til enkedronning Char
lotte Amalie. Her var i et rum en alkove, der var afsondret fra det øvrige værelse ved en ba
lustrade. Over den bue, der gav adgang til alkoven, fandtes det grevelige Dannekjold-Laur-
vigenske våben. Ferdinand Anton Danneskjold-Laurvigen arvede palæet, da hans far Ulrik
Frederik Gyldenløve døde i 1704. Ibid. bd. II, s. 64.
60 Sml. Bernhard Olsen som ovenfor anført, s. 43.