92 / 249
90
Thomas Lyngby
Henvisninger
1 Problemstillingerne i denne artikel er nærmere belyst i min ph.d.-afhandling: Måder at
bo på. Indretning, liv, stemninger og bevidsthedsformer i danske overklasseboliger i byen
1570-1870, Aarhus Universitet 2006.
2 Marcus Rubin: Bidrag til Kjøbenhavns Befolkningsstatistik i Hundredaaret 1630-1730,
Historisk Tidsskrift 5. rk., bd. III, 1881-82, s. 534, 542; Hans Chr. Johansen: En sam
fundsorganisation i opbrud 1700-1870 (Dansk socialhistorie bd. 4), 1979, s. 79; Helge
Gamrath: Residens- og hovedstad, Sv. Cedergreen Bech, Erik Kjersgaard & Jan Danielsen
(red.): Københavns historie bd. 2: 1600-1728, 1980, s. 172f.
3 O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium bd. 6, 1884, s. 656; H.U. Ramsing: København
ske Ejendomme 1377-1728. Oversigt over Skøder og Adkomster bd. 2, 1943-94, s. 51.
4 O. Nielsen som ovenfor anført, bd. 7, 1886, s. 34-36.
5 Kirsten Lindberg: Sirenernes Stad København bd. 2, 1996, s. 45.
6 O. Nielsen som ovenfor anført, bd. 6, s. 596; Knud Voss: Bygningsadministrationen i Dan
mark under Enevælden, 1966, s. 115-168.
7 Vilh. Lorenzen: Københavnske Palæer bd. 2: Ældre Barokperiode. C. 1660-1730, 1922-
25, s. 1-20, 38-46. Ahlefeldts palæ indgår i dag som en del af Hotel d’Angleterre. Der er
næppe meget tilbage af Bjelkes palæ, som lå, hvor i dag Magasin du Nord ligger.
8 Ibid., s. 21-38.
9 Ibid., s. 47-70.
10 Severin Løvenskiold måtte undervejs opgive det prestigegivende, men uhyre kostbare palæ-
byggeri og overdrage projektets fuldførelse til Anna Sophie Schack, der indrettede en bolig
til sin stedsøn Hans Schack og hans tilkommende, Ulrica Augusta Vilhelmine Mokke, en
datter af Adam Gottlob Moltke, se Tove Clemmensen & Mogens B. Mackeprang: Chri
stian IX’s Palæ på Amalienborg 1750-1906, 1956, s. 15-22; Thomas Lyngby: Boligens sen-
timentalisering. Livet i aristokratiets og borgerskabets boliger i det 18. og 19. århundrede,
Siden Saxo nr. 1, 2006, s. 12-23.
11 Sebastian Olden-Jørgensen: Christian V ’s og Frederik IV’s politiske testamenter, Historisk
Tidsskrift bd. 96, 1996, s. 313-348.
12 Enevældens nye sociale orden tog først form med Christian 5. Under Frederik 3. henviste
man stadig til, at stænderne havde overdraget magten til kongen, se Helge Gamrath: Kø
benhavns Slot, Kristian Hvidt, Svend Ellehøj & Otto Norn (red.): Christiansborg Slot bd.
1, 1975, s. 48-166, s. 121.
13 Nils G. Bartholdy: Adelsbegrebet under den ældre enevælde. Sammenhængen med privile
gier og rang i tiden 1660-1730, Historisk Tidsskrift
12. rk., bd. V,
1971, s. 577-650, Ståle Dyrvik: Truede tivllingriker 1648-1720 (Danmark-Norge 1380-
1814 bd. 3), 1998, s. 158-160.
14 Nils G. Bartholdy som ovenfor anført, s. 630.
15 Ibid., s. 606f; Ståle Dyrvik som ovenfor anført, s. 160.
16 E. Ladewig Petersen: Fra standssamfund til rangssamfund 1500-1700 (Dansk socialhistorie
bd. 3), 1980, s. 396.
17 Nils G. Bartholdy som ovenfor anført, s. 584; Ståle Dyrvik som ovenfor anført, s. 159. Re
viderede rangforordninger 1679, 1680, 1693, 1699, 1717, 1730, 1734, 1744, 1746,1808.
Se også Peter Henningsen: Rang og titler klingre skal omkring mit navn som bjælder. Titu
laturer, prædikater og patronymer i 1700-tallets Danmark, 1066 nr. 2, 2002, s. 11-24; Id.:
I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark bd. 1, 2006, s.
305 (note 9).
18 Kong Christian den Femtes Forordninger og Aabne Breve 1751, s. 424-25.
19 Christoph Henrich Amthor: Collegium homileticum de jure decori eller En Videnskab,