97 / 249
3 Op til Zions Glædesskare
Soning, omvendelse og henrettelse.
Om Struensee og andre dødsdømte i
Christian 7.s København
M orten Fink-Jensen
Henrettelsen på Østre Fælled
Johann Friedrich Struensee blev udnævnt til kgl. livlæge i 1768 i forbindelse
med Christian 7.s udlandsrejse.1Han fulgte med kongen tilbage til Køben
havn året efter og steg med formidabel hast i graderne. Allerede fra september
1770 styrede Struensee reelt kongens riger og lande, og da han 14. juli 1771
fik titel af geheimekabinetsminister, regerede han nærmest som var det ham,
der var den enevældige konge - dronningen havde han tilmed indledt et for
hold til.2Det hele varede dog ikke længe. 17. januar 1772 blev Struensee ar
resteret ved en paladsrevolution. Det samme blev hans fortrolige ven og med
arbejder ved hoffet, juristen Enevold Brandt. Begge blev ved en særdomstol
dømt til døden for
crimen lasa majestatis,
majestætsforbrydelse.
Henrettelsen af Struensee og Brandt fandt sted 28. april 1772, og det var
en københavnerbegivenhed, der trak byens folk af huse. Skafottet var rejst
dagen før på Østre Fælled under musik og ceremoni af tømrersvendene.3
Næste morgen var ’’næsten alle Byens indvaanere strømmede derud”, selv
’’velklædte Fruentimmer” til en af de tilstedeværende mandlige publikum
mers forargelse.4 Henrettelsen foregik i henhold til Danske Lov 6-4-1, der
foreskrev afhugning af højre hånd efterfulgt af halshugning og partering af
kroppen. Kropsdelene skulle derefter lægges på hjul og stejle, mens hoved
og højre hånd sattes på stager. Struensee sad i en vogn neden for skafottet og
ventede på at det blev hans tur, mens henrettelsen og parteringen af Brandt
gik for sig. Da Struensees hånd blev hugget af, rystede han så voldsomt, at
bøddelen havde svært ved at ramme halsen rigtigt med øksen. Der måtte der
for mere end et hug til, før hovedet var skilt fra kroppen. Da hovedet faldt
ned fra blokken stod øjnene endnu åbne, så skarpretteren måtte trykke dem
sammen inden han løftede hovedet op i strakt arm til alles beskuelse.5