Decorum og commodité
91
som lærer hvorledes mand i Omgiængelse med alle slags Folk maneerlig og vel-anstændig
skal opføre sig, at mand ikke forarger andre, og ej heller bespottes af andre Folk, 1728, s.
67, 191.
20 Nils G. Bartholdy som ovenfor anført, s. 640ff; Peter Henningsen: I sansernes vold bd. 1,
som ovenfor anført, s. 373f.
21 Kristof Glamann: Otto Thott’s uforgribelige tanker om kommerciens tilstand. Et national
økonomisk programskrift fra 1735, 1966, s. 112.
22 Peter Flenningsen: I sansernes vold bd. 1, som ovenfor anført, s. 326-332. Det er et tanke
vækkende træk ved 1683-forordningen, at begrebet ’’skikkelig” bruges om husenes og ga
dernes indretning med en betydning, der synes synonym med sirlig.
23 Se f.eks. Christian Elling: Paraden. Kunst i enevældens Danmark, 1958, s. 198. Francke
fortæller i sin anstandshåndbog, hvorledes man skal gebærde sig under en type af konversa
tion, hvor man går frem og tilbage på gulvet i et rum, Hermann August Francke: En Nyttig
og Nødvendig Anviisning til Velanstændige Sæder, hvorledes Man bør forholde sig skikke
lig, beskeden, ordentlig og klogelig udi daglig Omgængelse med andre, paa Reyser, i Brev-
Skrivning, og alle sine Forretninger og Handlingers Indrettelse, 1755, s. 71.
24 I Gyldenløves palæ blev store spejle brugt i salen, når den indrettedes til fest, seJulius Clau
sen &
P.Fr. Rist (udg.): Memoirer og Breve bd. XVII, 1905-27, s. 181 £ I 1700-årene blev
spejle en permanent del af palæ-salenes indretning.
25 Jfr. Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark. Bidrag til den danske Stats politiske og kultu
relle Udviklingshistorie 1750-1835, bd. II, 1903-19, s. 281; O. von Munthe afMorgensti-
erne: Odd-Fellow Palæet i Kjøbenhavn (Det fhv. Grevelige Berckentinske Palais), 1926, s.
30; Hanne Raabyemagle: Christian VH’s Palæ - Amalienborg bd. 1, 1999, s. 271-276.
26 Ibid., s. 236-283.
27 Julius Clausen &
P.Fr. Rist bd. XVII som ovenfor anført, s. 181f. Et andet eksempel på,
hvorledes menigmand kunne fa adgang til festerne i de højeste københavnske cirkler, fin
des i apoteker Claus Seidelins beskrivelse af et taffel på Københavns Slot nytåret 1721-22.
Se Julius Clausen & P. Fr. Rist bd. XXII som ovenfor anført, s. 32.
28 Louis Bobé: Hoffester og Borgerliv, Julius Clausen & Torben Krogh (red.): Danmark i Fest
og Glæde bd. 2, 1935-36, s. 184ff.
29 Sml. Hanne Raabyemagle som ovenfor anført, s. 91-96.
30 Julius Clausen &
P.Fr.Rist bd. XVII som ovenfor anført, s. 194.
31 Christoph Henrich Amthor som ovenfor anført, s. 41-42, 73.
32 Fr. Weilbach: Charlottenborg. Historie. Opmaaling, 1933, s. 34. Et lignende bord fandtes
på Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave, opført af Laurids deThurah 1734-38. Skikken
med at spise en eremitage gik af brug på Frederik 5.s tid, bordet på Eremitageslottet for
svandt før 1759, Claus M. Smidt: Eremitagen. Jagtslottets historie gennem tre hundrede
år, Architectura nr. 8. 1986, s. 23.
33 Katie Scott: The Rococo Interior. Decoration and Social Spaces in Early Eighteenth-Cen
tury Paris, 1995, s. 103-109.
34 Bettina Köhler: Die Stadt Paris und das Wohnhaus. Zum “Bâtiment Particulier” in der
französischen Architekturtheorie von 1600-1750, 1994, s. 197 (note 45).
35 Christoph Henrich Amthor som ovenfor anført, s. 173.
36 Hermann August Francke: En nyttig og nødvendig Anviisning som ovenfor anført, 1755,
s. 34f.
37 Gyldenløves palæ havde ingen vestibule. Men i det palæ, han indrettede i Norgesgade
(Bredgade), efter at han 1699 havde solgt palæet på Kongens Nytorv, fandtes en vestibule.
Om denne vestibule lå her fra begyndelsen, eller om den kom til, da palæet blev ombygget
i 1720’erne, lader sig imidlertid ikke afgøre, se Vilh. Lorenzen som ovenfor anført bd. II, s.
56-70.1 rokokoens palæer var vestibulen en selvfølge.
38 Christian Elling: Amalienborg-Interiører. Christian VH’s Palæ 1750-1800, 1945, s. 19-25;