MiraklernesTid

Decorum og commodité

Hvor bekvem i dag fortrinsvis forbindes med noget, der ikke volder an

strengelse eller ubehag - lidt å la komfort - blev det bekvemme i 1700-årene

primært brugt om noget, der var passende og tjenligt, eller personer, som

var duelige og skikket til at udrette noget.98Personer, der var bekvemme, be

kvemmede sig, det vil sige indrettede sig i overensstemmelse med det sømme

lige.99 Disse forhold omkring det bekvemmes begrebshistorie synes at godt

gøre, at decorum og commoditet var tæt forbundne begreber i 1700-årene,

og at den dualisme, som vi i dag er tilbøjelige til at se i forholdet mellem disse

størrelser, er fremkommet ved en proces, der tog sin begyndelse i rokokoens

glansperiode i midten af 1700-tallet. Det bekvemme og velanstændigheden

var nærmest hinandens forudsætninger og begge nødvendige i aristokratens

bolig.

I rokokoen blev det populært lidt uden for byen at opføre en type af lyst

steder

maisons desplaisance

, hvor der ikke var paradelejligheder. I stueetagen

fandt man de selskabelige rum, i overetagen havde herskaberne deres per

sonlige rum, der rykkede tæt på hinanden. De store monumentale trapper

forsvandt.100 Her blev det bekvemme forbundet med det fornøjelige og ny

delsen. Vejen fra rokokoens

maisons des plaisance

til den komfortable bolig

form med dens gnidningsløse behag synes kort. Flirten med nye, rekreative

værensformer peger fremad mod den følgende tidsalder, dens boligform og

dens mentalitet.