99 / 249
Op til Zions Glædesskare
97
Parteringen foregik ved, at den hovedløse krop blev afklædt, og som det
første blev genitalierne skåret af og sammen med indvoldene, idet bugen som
det næste blev sprættet op, lagt i en balje. Så blev kroppen delt i fire stykker
med øksen, og det hele blev hejst ned på natmandens vogn. Parteringen af de
henrettedes kroppe var stærk kost for nogle, og da Struensees ’’bagfjerdinger”
blev firet ned fra skafottet med et reb, som var bundet rundt om anklerne så
fødderne stak i vejret, ”var det især et ubehageligt Syn”.6
Hele seancen var dog ikke mere væmmelig, end at store dele af det tusind
tallige publikum fulgte med rakkervognen til Vestre Fælled, hvor kroppene
blev stejlede. Også her flokkedes de pyntede unge damer for at se de udstil
lede, bloddryppende kropsdele i solskinnet! Blandt de kjoleklædte beskuere
den dag på Vestre Fælled taltes også Balthasar Munter, sognepræst til Skt.
Petri kirke. Han havde været Struensees skriftefader i fængslet - ligesom også
Brandt havde haft en skriftefader i Holmens provst, Jørgen Hee. Præsterne
havde også spillet en rolle under henrettelsen og var fulgt med op på skafot
tet i den hensigt, til det sidste at holde de dødsdømte fast på deres i forvejen
afgivne trosbekendelse. Et par måneder efter udgav begge præster hver deres
beskrivelse af, hvordan de havde formået at omvende de dømte, der i brede
kredse fremstod som gudløse og notoriske vellystninge. Men Munter og Hee
forsikrede, at Struensee og Brandt var gået deres død i møde optændt af troen
på Jesus Kristus som deres frelser. Begge bøger blev internationale sæller
ter.8
Med særlig fokus på M tinters bog om Struensee har det lige siden været
heftigt debatteret, hvor troværdig disse omvendelser var. Jeg vil nedenfor ven
de tilbage til spørgsmålet, men indledningsvis slå fast, at der for så vidt ikke
var noget at diskutere angående omvendelsen, for den stod i loven! Det var
Kirkeritualet af 1685 der pålagde præsterne at sørge for, at den, der var dømt
til døden, besteg skafottet som en genfødt kristen.
Vedrørende Struensees omvendelse og Miinters bog om sagen, har Jens
Glebe-Møller i 2007 leveret en kyndig analyse af Oplysningstidens filosofi
ske og teologiske positioner, som de kommer til udtryk gennem omvendel
seshistorien.9 I det følgende vil jeg imidlertid anlægge et - i hvert fald for en
umiddelbar betragtning - mere prosaisk perspektiv ved at betragte omvendel
sen først og fremmest gennem samtidige skillingsviser. De giver os et indblik
i, hvordan den almindelige befolkning forud for henrettelsen fik præsenteret
historien om Struensees og Brandts omvendelser. Det var nemlig ikke pastor
Munter, selv om stort set hele Struensee-litteraturen giver det indtryk, der
med sin beskrivelse var den første til at udbasunere Struensees omvendelse.
Hans bog var i realiteten blot en demonstration af et allerede vedtaget dog
me.