84 / 249
82
Thomas Lyngby
Beletagen m ed paradelejlighederne i Moltkes palæ. (1) Den store sal, (2) Grevens yderste forgemak, (3)
Grevens inderste forgemak, (4) Grevens audiensgemak, (5) Grevens retiradegemak, (6) Galleriet, (7)
Grevindens sovegemak, (8) Grevindens audiensgemak, (9) Grevindens forgemak, (10) Hovedtrappen,
(11) Geheimetrappen, (12) Biblioteket, (13) Naturaliekabinettet.
Fra sovekammeret kunne man ad en dør nå ud i det rum, hvor palæets
store trappe fandtes. Vi vil imidlertid begive os tilbage og hen i den modsatte
ende af havesidens
enfilade,
hen til den røde stue for at besøge grevindens per
sonlige lejlighed.
Fra den røde stue kunne man gå ad en tværgående
enfilade,
hvis næste
rum var den såkaldte gule stue. Herinde fandtes blandt andet en kanapé og
otte lænestole med gult damaskbetræk. Da det næste rum var grevindens so
vegemak, er det nærliggende at antage, at den gule stue med det fornemme
siddemøblement, der blandt andet omfattede en kanapé, var grevindens ka
binet. Stuen lå jo også uden for havesidens
enfilade.
Og netop det at trække
de personlige rum ud af
enfiladen
var en fordring, arkitekturtraktaterne be
gyndte at stille i løbet af 1700-årene.78 Herved trak man de personlige rum
bort fra det lange blik ned gennem
enfiladens
række.
Grevindens sovegemak lå i et hjørne af bygningen, der afgrænsedes af
pladsen og en lav portbygning. Fra sovegemakket kunne man nå et par små-
rum i portbygningen: grevindens udrydskammer, det vil sige en slags pulter
kammer, hvor der var en gammel lænestol, en kuffert og et gammelt skab, og
en ammestue, hvor der stod en seng uden omhæng, et passende sovested for
ammen tæt på børnenes mor. I selve grevindens sovegemak fandtes blandt
andet otte stole med gyldenlæderbetræk, så også her er gæster til tider blevet
inviteret ind.79
Sovegemakket havde vinduer ud mod pladsen og lå helt modsat grevens,
der havde et vindue ud mod staldene; de to rum kunne dårligt ligge længere
fra hinanden, og den ene kunne principielt have gæster, uden at den anden