149 / 161
15. Museumsbygningen og Frem tiden.
147
ninger ligger frit paa aaben Plads. Prinsens Palæ er
sammenbygget langs liele den ene Side med private
Smaahuse. En Tagbrand i en af Bagbygningerne kan
blive skæbnesvanger for Museet.
De ældre i vor Tid har ikke glemt, hvor dybt
Slaget rammede, da Budskabet lød, at Frederiksborg
Slot stod i Flamme. Siden da er Rædselen for, hvad
der kunde times Prinsens Palæ, ikke vegen fra Mu
seets Kreds, og højere steg den, da Flammehavet fra
Kiistiansborg Slot kastede sit Skin paa Genbo-Bygnin
gen. Hvad er der af Museets Mænd ikke blevet talt
og skrevet og arbejdet, for at der skulde skaffes sikrere
Forhold ! Worsaae, den berømte og indflydelsesrige
Fører, og med ham de øvrige, forsøgte ad hver en
Vej, troede saa sikkert, at nu vilde det lykkes, haabede
fra Aar til Aar. Det var dem en Livssag; men de tog
den med i Graven. Der gik ti og tyve og fyrretyve
Aar, og alt blev ved det gamle.
Saa kom der ved Nationalmuseets Oprettelse i
1892 en yngre Slægt frem, der med det meget gode
ogsaa tog de fejlslagne Forliaabninger i Arv. De havde
set, at Venner var der nok af, Hengivenhed nok,
Offere nok , men kun naar det gjaldt Samlingerne
selv
ikke, naar det drejede sig om Bygningen.
Saa tog man fat paa en ny Led. Man vilde saa
at sige bygge op inden fra, fremtvinge den nye Byg
ning ved at rejse Samlingerne saa højt, at Samtiden
fik Øje for, at her maatte og skulde der gøres noget
ogsaa for Bygningen. Alle de indre Opgaver blev
taget op, som hidtil var blevet liggende, fordi man
bestandig haabede paa Nybygningen. Alt blev trukket
irem og opstillet. Videnskabelig og museumsmæssig
blev Samlingerne løftet saa højt, at der ikke kan naas
videre under de nuværende Forhold. Men hvad sker:
10
*