39 / 161
4. Oldforskning ved Fagmænd og Lægfolk.
37
Bronzealderen. Paa lignende Maade bestemmes T i
den for alle de danske Oldsager, der er Efterlignin
ger af fremmede, eller som paa anden Maade slutter
sig til dem. Saaledes vindes der tilstrækkelige Holde
punkter til, at Tiden for de nordiske Oldsager kan
beregnes meget langt tilbage, vel aldrig til et bestemt
Aar, men for Sager fra Jern- og Bronzealderen til
eet eller flere Aarhundreder og fra Stenalderen dog til
Aartusinder. Til Eksempel kan det anføres, at de
skønne Spiralmønstre, som er omtalt S.
2 2
, er i Slægt
med de Ornamenter, der ses paa græske Oldsager
fra Tiden mellem
2 0 0 0
og
1500
f. Kr.; derefter an
sættes de nordiske Ornamenter til mellem
1500
og
1 0 0 0
. Ja , saa utroligt det er, vil der være Mulighed
for en virkelig Tidsbestemmelse endnu længere til
bage, idet de smaa Flintøkser fra vor ældre Sten
alder har deres ganske tilsvarende i Ægypten, lige
som ogsaa andre Forbindelser er paaviselige ned
gennem Europa. Der vil kunne findes en dog til
nærmelsesvis rigtig Tidsbestemmelse for denne Sten
alder i Ægypten og da ogsaa for de beslægtede Sager
i Norden.
Dog endnu længere borte, i andre Verdensdele,
maa Oplysninger søges om vore Oldsager. Den før
ste Tanke om, at der havde været en Stenalder i
Europa, blev fremkaldt af, at man saa Stenen i Brug
til Vaaben og Redskaber hos lavtstaaende Naturfolk
i andre Verdensdele. Man saa hos dem, hvorledes
de store Kar bygges op af Lerruller, der lægges over
hinanden og glattes sammen, og saaledes forstodes
det bedre, at dette ogsaa gjordes i Nordens Stenalder.
Fra Naturfolkene kendes Fremgangsmaaden ved Sten
sagernes Tildannelse; det at visse Eskimostammer
hertil bruger et Benredskab, der meget ligner de