44 / 161
42
Nationalmuseet.
ikke kunde være gjort med Bronzeredskaber, men
kun med Jern eller Staal. Da saa en Søndag den
gamle Guldsmed aflagde sit sædvanlige Besøg i Mu
seet, hvor hans skarpe Øje og kloge Hoved var kendt
fra mange Samtaler, forelagde en af Museets unge
Folk ham Sagen i hele sin Sammenhæng. Det be
vistes for ham med videnskabelige Grunde, at man
ikke kunde have haft Jern i Bronzealderen; det
maatte da kunne udfindes, hvorledes Bronze kunde
virke paa Bronze, og det skulde udfindes; dertil var
han, Haandværkeren, just den rette Mand. Men
Guldsmeden rystede paa Hovedet: det vilde vist ikke
gaa. Allerede næste Dag kom han imidlertid med
Forsøgsstykker i Haanden, der fuldt oplyste Sagen.
Saa simpelt som det var, saa mærkeligt var det
imidlertid. Man ser det deraf, at Tysklands store
Metalteknikere paa ny mødte op med Erklæringer
om, at Bronze umulig kunde arbejde paa Bronze.
Senere er det dog blevet almindelig erkendt, at
Haandværkeren virkelig havde udfundet, hvad Viden
skabsmanden ikke havde kunnet se.
Det er ogsaa tidligere blevet omtalt, at en Mand,
der havde en Stilling som Andenlærer ved en jydsk
Landsbyskole, fandt og selv rigtig bestemte det
første Hvedekorn siddende fast i et Lerkar, hvad
der siden har ført til den vigtige Paavisning af Korn
avlen hele Oldtiden igennem (se S.
17
). Den samme
Mand har senere gjort flere andre gode Fund; saa-
ledes har han i Jordfladen set og opsamlet en
Mængde særdeles fine og spinkle Pilespidser fra Sten
alderen af en egen Art, der hidtil ganske var und-
gaaet Opmærksomheden her i Landet. — Denne
Lærer og denne Guldsmed havde øjensynlig Evner