Men paa den anden Side — og dette maa stærkt
fremhæves — er der det herlige ved Oldforskningen,
at der er store Dele af Arbejdet, hvori enhver kan
deltage, selv om han ikke har Kundskaber og Ud
dannelse — men det særlige Anlæg for Sagen maa
rigtignok ikke mangle. Det tindes dog ikke blot hos
dem, der er blevet Videnskabsmænd, men ogsaa ret
jævnlig ude i Befolkningen, hos en og anden, der
sidder dybt i det praktiske Liv. For saadanne Be
gavelser er en vis Del af Oldforskningen let tilgæn
gelig, nemlig den, som vi foran omtalte S.
28
tig., be-
staaende i Behandlingen af vore egne, danske Old
sager, hver for sig og indbyrdes. Denne Part af
Sagen har meget at sige, og Adgangen til Oldsagerne
staar aaben for enhver, idet jo Museet er aabent, og
idet de derved ansatte har til Pligt og til Glæde at
bistaa enhver, der søger Kundskaber. Desuden er
der jo mange gode Bøger paa Dansk om vor Old
tid, af hvilke meget kan læres. Saaledes kan ogsaa
den praktisk optagne Mand tage Del i Forskningen,
først og fremmest til egen Glæde og Underholdning;
han kan, idet han har Sagerne for sig i Museet,
undersøge, hvorledes det hænger sammen med de For
klaringer, der gives; men han kan ogsaa søge at tinde
nyt, og han kan saaledes komme til at gavne Forsknin
gen og føre den fremad, endog paa vigtige Punkter.
Dette er jo ogsaa sket. Andetsteds er det fortalt,
at en Haandværker i København fandt ud af, hvor
ledes man i Bronzealderen udførte saadanne fine
Ornamenter, som foran er afbildede S. 22 flg., og dette
var dengang en vigtig Sag, idet man i Udlandet
ikke vilde anerkende Thomsens Paavisning af en
Bronzealder uden Jern (se herom S.
9 0
). Man an
førte derimod nemlig det, at saadanne Ornamenter
4. Oldforskning ved Fagmænd og Lægfolk.
4 1